Det er ikke altid lige lige muntert at køre dragsters. Det kan denne video
bevidne. Føreren af den cirka 8.000 hk stærke funny car giver gas og ræser
afsted - men kort efter mister han rat med tilhørende gearskift.
Og så går der naturligvis panik i den stakkels chauffør.
En funny car er grundlæggende identisk med de endnu hurtigere top fuel dragsters, blot med kortere akselafstand og et karosseri af kulfiber.
Karosseriet yder mere luftmodstand end på top fuel dragsterne, men på trods af det når bilerne typisk en topfart på omkring 500 km i timen for enden af den 402 meter lange bane.
En hurtig funny car bruger typisk 4-5 sekunder på at tilbagelægge de 402 meter, mens de hurtigste top fuelere klarer sagen på under 4 sekunder.
