Tuningsfirmaet Wimmer RS, har introduceret deres nyeste model med det passende
navn 'Muscle Play' - en ombygget Porsche 911 GT2 RS.
Wimmer RS har taget den 3,6-liters motor og opgraderet turboerne, smidt en ny benzinpumpe, ny krumtap, sportsknastaksler og en ændret knastkæde i den i forvejen heftige dyt. 'Muscle Play' har også fået ny manifold, bearbejdet topstykke og forbedrede plejlstænger samt stempler - kort sagt: en helt ny motor.
Takket være disse modifikationer yder Porsche nu intet mindre end 1.020 hestekræfter og 1.108 Nm. 0-100 km/t klares på 3,4 sekunder, 0-200 km/t på 8,7 sekunder og topfarten rammes ved hele 389 km/t!
Derudover har bilen fået en omgang blå folie og en justerbar KW undervogn, samt 19-tommer fælge.
