Saab gik konkurs i 2011, men selv en konkurs var åbenbart ikke nok til at så
hæderkronede Saab ud.
Det kinesisk-japanske firma Nevs eller National Electric Vehicle Sweden AB købte konkursboet af Saab i juni måned, og har store planer om at fortsætte med at producere Saabs 9-3'er under Saab-navnet. Det bliver dog uden logoet, som Nevs foreløbig ikke har sikret sig rettighederne til.
Planen er, at have en eldrevet udgave af Saab 9-3 færdig i 2014, en model, der vil blive bygget på Phoenix-platformen på fabrikken i Trollhättan, skriver Nevs på sin hjemmeside.
Nevs overvejer også at producere en benzindrevet udgave af 9-3 til næste år. Den skal alene laves for at holde mærkevaren Saab i live, indtil den egentlige produktion af elbilen går i gang.
Hele projektet afhænger dog af hvordan drøftelserne med Saabs tidligere underleverandører kommer til at spænde af.
