Livsfarligt legetøj i biler

Stadig mere multimedieteknologi distraherer bag rattet og øger risikoen for ulykker

  • Du bliver synsmæssigt distraheret ved at flytte blikket fra vejen. (Foto: Colourbox)
Du bliver synsmæssigt distraheret ved at flytte blikket fra vejen. (Foto: Colourbox)
1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

En halvt afsluttet sms-besked på telefonen. Det syn møder af og til redningsmandskabet, når ofre for en bilulykke skal hjælpes. En næsten horror-agtig konsekvens af, hvor galt det kan gå, når teknologien tager opmærksomheden fra trafikken.

Det er en udvikling, som kan tage fart, i takt med at smartphones og biler i stigende grad smelter sammen, mens storskærme med apps og internetopkobling rykker ind i bilerne.

TV: Hvad sms'er kan føre til

Noget, som stiller større krav til dig bag rattet. Men også kan have fordele, fordi det giver nye muligheder, hvis teknologien bruges ansvarsfuldt, lyder meldingen fra Jesper Sølund, der er dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik.

– Når der kommer flere og flere beskeder, man skal forholde sig til, udgør det en større risikofaktor. Så handler det om at bruge sin sunde fornuft. Kort og godt: Kør bil, når du kører bil, siger Jesper Sølund

– Hvis den normale evne til at tolke trafikken er optaget et andet sted, så læser du den ikke. Du kigger ud i trafikken, men du ser ikke, hvad der foregår, pointerer han.

Højtlæsning af sms
Du bliver synsmæssigt distraheret ved at flytte blikket fra vejen, og kan ikke reagere så hurtigt rent fysisk, når hænderne flyttes fra rattet.

Mentalt rykker du også opmærksomheden fra trafikken, især hvis du skal lytte koncentreret til en samtale, og for eksempel skal reflektere over noget eller tage en beslutning på stedet.

De nye systemer, som smelter smartphones og bilens storskærme sammen, er forskellige. Mens du i Renaults R-link-system ikke kan læse sms'er under kørsel, men kan få dem læst op af en elektronisk stemme, er begge muligheder åbne i et system som Touch Go fra Toyota.

– Du kan godt læse sms'er, mens du kører. Men det er ikke noget, vi tilråder, da du har øjnene væk fra vejen. Så er det bedre at bruge funktionen med at få dem læst op, siger Anders Tystrup, som er pressechef hos Toyota Danmark.

Rent lovmæssigt er der ingen krav om spærring ved fart. Her gælder samme regler som for mobiltelefoner. Det er forbudt at læse, mens bilen kører. Og ansvaret hviler på føreren.

Mulighed for hurtig hjælp
Teknologien giver dog ikke ubetinget ulemper.

Jesper Sølund peger på, at mobiltelefoner har gjort det hurtigere at få hjælpen frem ved trafikulykker eller anmelde spøgelses- og spritbilister, mens gps'ernes stemmevejledning har gjort trafiksikkerheden større.

Nye systemer, hvor meddelelserne kommer op på forruden som 'Head Up Display', kan også holde opmærksomheden mere på vejen.

Han tror, mange indstiller sig på den nye teknologi og finder deres egen ansvarlighed.

– Før vi siger, det er helt forfærdeligt, skal vi også vide, hvordan vi kan tackle det, siger Jesper Sølund.

Vær sikker i trafikken

Brug aldrig håndholdt mobil, mens du kører

Brug mobil-telefonen til korte beskeder og hold ind til siden, hvis en samtale kræver opmærksomhed Skriv eller læs aldrig sms'er, mens du kører

Sluk telefonen, hvis du ikke kan lade væreIndstil gps'en, inden du kører

Læg cd'en i afspilleren, inden du kører

Skru låget af drikkeflasken, inden du kører

Sørg for, at børnene er beskæftiget

Hold ind til siden og få ro i bilen, inden du kører videre, hvis børnene kræver meget af din opmærksomhed

Hvis du er passager: Hjælp chaufføren med at få ro til at koncentrere sig om kørslen.

Sig fra, hvis han/hun f.eks. læser eller skriver sms'er eller taler i håndholdt telefon

Kilde: Rådet for sikker trafik

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik