Cadillac og præsidenten

Historie: Cadillac sloges i mange år med Lincoln om leverancer af præsidentlimousiner

Franklin D. Roosevelts bil. Her er den første rigtige specialbyggede bil til en amerikansk præsident. En 1939 Lincoln, som var Roosevelts bil, og den er blandt andet udstyret med brede døre, så han kunne løftes ind og ud fra sin kørestol. (Foto: Ford)
Franklin D. Roosevelts bil. Her er den første rigtige specialbyggede bil til en amerikansk præsident. En 1939 Lincoln, som var Roosevelts bil, og den er blandt andet udstyret med brede døre, så han kunne løftes ind og ud fra sin kørestol. (Foto: Ford)

Det er naturligvis det ærkeamerikanske luksusmærke Cadillac, der har været forbundet med præsidentembedet siden begyndelsen af det 20. århundrede. Og det er Cadillac, som skal lægge bil til, når præsident Barack Obama tiltræder fire år mere i jobbet til januar næste år.

Netop den seneste præsidentielle Cadillac er af vittige hoveder blevet døbt 'Ground Force One', fordi den er så uhyrligt tung, antagelig omkring otte tons. 'Antagelig', fordi bilens specifikationer bevares som statshemmeligheder.

Men Cadillac har ikke altid siddet solidt på leverancerne. Faktisk var det i flere årtier Lincoln, som sad på de mest lukrative aftaler.

Måske var det den berømte Zapruderfilm af John F. Kennedys limousine i Dallas, der gjorde præsidentens firmabil til verdens mest kendte vogn. Limousinen, som Kennedy blev skudt i d. 22. november 1963, klokken 13.25, var en Lincoln 1961-model. Allerede dengang var der tale om en ombygget bil, men efter det fatale attentat blev der efter anbefalinger fra Secret Service også monteret skudsikkert glastag, som ikke kunne afmonteres.

Samtidig fik X-100, der var kodenavnet, også mere motorkraft og blev derefter genindsat og nåede at betjene både Johnson, Nixon, Ford og Carter, før den blev taget ud af tjeneste i 1977. Herefter endte den sine dage på The Henry Ford Museum i Dearborn, Michigan, som avisen tidligere har besøgt for at kigge nærmere på nogle af de gamle præsidentbiler.

Da Lincoln tabte
I det hele taget var det Lincoln, der primært sørgede for den præsidentielle sikkerhed i adskillige årtier, mens Cadillac leverede biler ud fra lidt mere løse aftaler. Men i begyndelsen af 1980'erne accelererede Cadillac.

Ronald Reagan kørte således både i Cadillac og Lincoln og fik leveret Cadillac Fleetwood Prestige i 1983. Men der var fortsat konkurrence om leveringerne, da George H. W. Bush kørte Lincoln Town Car i 1989. Cadillac vandt endegyldigt kampen, da Clinton-administrationen og Secret Service valgte Cadillac Fleetwood Brougham 1993.

Lige siden har Lincoln været dømt ude og Cadillac inde.

1 af 3 Franklin D. Roosevelts bil. Her er den første rigtige specialbyggede bil til en amerikansk præsident. En 1939 Lincoln, som var Roosevelts bil, og den er blandt andet udstyret med brede døre, så han kunne løftes ind og ud fra sin kørestol. (Foto: Ford)
2 af 3 Den sidste Lincoln-limousine. En mangeårig æra sluttede i 1989, da Lincoln for sidste gang leverede en limousine til præsidenten. (Foto: Ford)
3 af 3 Dwight D. Eisenhowers åbne model. Vognen her, en 1950 Lincoln, markerede en ny æra efter 2. Verdenskrig. Den blev først brugt af Truman og overtaget af Eisenhower, der fik monteret et flytbart tag af plexiglas, så han bedre kunne se ud. (Foto: Ford)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i biler
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen