Bil nyheder

Brand i dansk-ejet Renault

Renault elbil er brændt ud, mens den stod til opladning. Renault flyver folk til Danmark

  • Dette lig er resterne af en Renault Fluence. Branden på på Jernbanevej i Morsø kommune har sat fut i sagerne helt nede i Renaults hovedkvarter. Renault har solgt 2.500 af dem indtil videre på verdensplan. Foto: Bo Lehm
Dette lig er resterne af en Renault Fluence. Branden på på Jernbanevej i Morsø kommune har sat fut i sagerne helt nede i Renaults hovedkvarter. Renault har solgt 2.500 af dem indtil videre på verdensplan. Foto: Bo Lehm
1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Morsø Kommunes eldrevne Renault brændte natten til i går, mens den stod til opladning.

Alarmen gik klokken 3:22 og ifølge Morsø Folkeblad "drev den giftige røg ud over Klosterfjorden i de tidlige morgentimer".

Ingen kom til skade, men branden har sat fut i Renaults hovedkvarter i Paris, hvor foreløbig 16 mand er sat på sagen.

To af dem er på vej med flyet fra Paris til Nykøbing Mors for at tjekke skaderne ud og forhåbentligt kunne fastslå årsagen til branden. To svenske eksperter følger trop, og Renaults kommunikations-chef, Søren Hyltoft er lige nu på vej derop i sin bil - og vi fangede ham på telefonen:

- Vi ved ingenting endnu, men har sat en stor delegation på. Vi ska blandt andet tale med de lokale brandmyndigheder for at høre om de ved hvor på bilen branden opstod, fortæller Søren Hyltoft, der har siddet i møder om sagen hele dagen i går.

Brandteknikerne skal i første omgang finde ud af om branden er påsat - hvilket blandt andet kan konstateres ved at tjekke om bilens ruder er knust inden branden og om der er rester af antændings-materiale.

Se alle billederne her

Lang weekend venter
Den udbrændte bil er kørt på værksted, hvor de tilkaldte eksperter fra Frankrig skal gennemgå den nøje.

Teknikerne skal foreløbig bruge hele weekenden til at opklare mysteriet - måske mere. Meget tyder dog på, at ilden er opstået i batteriboksen, som er placeret bag bagsædet.

Morsø-hændelsen er indtil videre enestående: Renault har bygget og solgt 2.500 Renault Fluence og i alt 20.000 elbiler, og foreløbig er ingen af futtet af - indtil nu.

Vi følger op på sagen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik