Persondata politik

Rekordhøj benzinpris i dag

I dag rammer prisen på en liter oktan 95 benzin 13,90 kr. Dermed tangerer benzinprisen den højeste nogensinde

  • Benzinpriserne er skyhøje, og det bliver de ved med at være (Foto: Colourbox)
Benzinpriserne er skyhøje, og det bliver de ved med at være (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Det er måske værd at overveje, om man skal lade bilen blive i garagen og i stedet hoppe på et tog eller en bus, hvis man har weekendplaner.

I hvert fald har benzinpriserne taget et kæmpe hop opad her til formiddag.

Listenprisen på en liter oktan 95 benzin koster nu 13.90 kr. Det viser en oversigt, der er lavet af FDM.

Dermed er dagens benzinpris faretruende tæt på rekordniveauet fra april, hvor literprisen var 13,92 kr.

Heller ikke de dieselglade billister slipper for at hive flere kroner op ad lommen, når der skal tankes. Prisen er i dag 12,39 kr. per liter, hvilket er den højeste dieselpris nogensinde.

Fight presser prisen
Grunden til, at det i øjeblikket er voldsomt dyrt at køre i bil, skyldes primært nervøsitet på de globale oliemarkeder. Det fortæller både Thina Saltvedt og Christin Tuxen, der er råvare-analytikere hos henholdsvis Nordea og Danske Bank.

Specielt fighten mellem Israel og Iran presser olieprisen.

- Det skyldes den her konflikt mellem Israel og Iran, hvor Israel truer med at gå ind i Iran, fordi de er bange for, at Iran er ved at udvikle atombomber, som kunne blive brugt mod Israel, siger Thina Saltvedt til ekstrabladet.dk.

Selvom der altså stadig ikke er sket noget, er frygten alene altså nok til at presse oliepriserne. Det forklarer Christin Tuxen.

- Man vil forsøge at købe olien op for at have en form for sikkerhedslager, hvis man havner i en situation, hvor det ikke er muligt at få fat på den olie, som man plejer. Og det er altså med til at presse prisen op.

Se også: Iran-krise sender olieprisen højere <b>Læs: Iran-krise sender olieprisen højere</b>

Kan stige mere endnu
Der er dog en meget lille sandsynlighed for, at Israel vil gå ind i Iran. Specielt da de i øjeblikket ikke har USA's støtte, og da Israel ikke vil gå ind uden allierede. Men hvis det, mod alle odds, skulle ske, vil det have en voldsomt effekt på benzinpriserne.

- Det vil være voldsomt, hvis det sker. Vi antager, at prisen kan lande på omkring 15 dollars for en tønde råolie, siger Christin Tuxen til ekstrabladet.dk.

Det er svært at omregne råolieprisen til en ekstrakt dansk benzinpris grundet skatter, afgifter og lignende. Men det betyder formentlig, at prisen vil stige med et par kroner. Læs

Se også: Råvarer: Dårlig stemning trykker olieprisen <b>Læs: Råvarer: Dårlig stemning trykker olieprisen</b>

Bliver ikke billigere
Der er dog ingen grund til blot at lade være med at tanke de næste par dage i et desperat håb om, at priserne falder.

- Medmindre der er tydelige tegn på at Israel stopper med at true Iran, så tror jeg ikke, vi skal regne med, at prisen falder markant tilbage, vurderer Christin Tuxen.

Samtidig er der flere faktorer, der påvirker prisen på de eftertragtede oliedråber.

Olieproduktionen i Nordsøen er også under pres, da der i juni var strejke på olieplatforme i Norge. Desuden er der generelt set ikke så stor produktion i Nordsøen henover sommeren. Og det påvirker olieprisen i en negativ retning.

Kunne koste 20 kr
Men måske bør vi ikke brokke os over, at benzinpriserne de sidste par uger er steget.

Hvis man korrigerer listeprisen for benzin i forhold til inflationen og lønudviklingen, så burde en liter benzin i dag koste omkring 20 kr.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik