Se billeder og klip fra F1-filmen Rush

Produktionselskab frigiver billeder fra filmen Rush, der handler om F1 i en æra hvor sporten for alvor var livsfarlig

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Hvis du er Formel-1-fanatiker, har du allerede nu sat dig for at skulle i biffen og se filmen Rush.

For de uindviede kan vi oplyse, at filmen handler om duellen mellem James Hunt og Niki Lauda kun ganske kort tid efter at Niki Lauda crashede i 1976 under det tyske F1-grandprix på Nürburgring.

Se klippet her

Et ræs, hvor østrigeren op til løbet havde proklameret, at han ikke ville køre, fordi han mente, at det var for farligt, men som han alligevel valgte at køre.

Filmen er instrueret af en af verdens bedste filminstruktører Ron Howard, manden som også instruerede den fantastiske julefilm Grinchen, Et smukt sind og TV-serien MASH.

Niki Lauda bliver spillet af den spansk udseende, men tyske skuespiller Daniel Brühl, som stylisterne til lejligheden har givet et nogenlunde ligeså aparte udseende som Niki Lauda havde i virkeligheden - også før han kom galt afsted. James Hunt er spillet af australieren Chris Hemsworth, som vi blandt andet kender fra hovedrollen i Valhalla-filmen Thor.

I klippet herunder kan du se den oprindelige ulykke som den så ud på Nürburgring i filmholdets rekonstruktion - optaget af en amatørfotograf, som gemte sig i skoven for at få det hele med.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik