TV: Mageløs motor forandrer Ford Focus

Vi har kørt Ford Focus i Danmark - motoren er mageløs og gør bilen meget bedre

  • Ford Focus med tre cylindre kører faktisk overraskende godt - selv med hele familien om bord!
« Forrige
Ford Focus med tre cylindre kører faktisk overraskende godt - selv med hele familien om bord!
1 af 2
Næste »
 

Downsizing-trenden har for alvor sat sig igennem, og vi har for længst vænnet os til motorer med mindre slagvolumen og turboladning.

Ford er gået skridtet videre og har introduceret en tre-cylindret motor i en Focus. Anders Berner testede og lavede tv på den 125 hestes udgave fra den internationale præsentationen i Barcelona, men nu har vi fået mulighed for at køre den svageste udgave herhjemme. Den er grundlæggende identisk med den 125 hestes, men skal ses som en ny intromodel.

Den lille 1,0 Ecoboost motor afløser nemlig den 105 hk stærke 1,6-liter motor, og er en avanceret sag med variabel timing af ventilerne og en hurtigt snurrende turbolader med lav inerti. Se hvordan motoren fungerer i dette tv-indslag.

Resultatet er 100 hk ved 6000 omdrejninger i minutter, hvilket altså er blot fem heste færre, end du fik i den udgåede 1,6-liter motor.

Men det afgørende er drejningsmomentet, for her yder 1,0-liter-motoren 170 Nm ved 1500 omdrejninger i minuttet mod 150 Nm oppe ved 4000 omdrejninger i 1,6-liter-motoren. Disse tal burde lægge en dæmper på din skepsis.

( Se tv-klippet om bilen til højre)

Næsten lydløs motor
Men der jo også lige det med lyden. En tre-cylindret motor plejer da at lyde underlig. Når den lille 1,0-liter-motor startes, kan du ikke høre den, og selv når du accelererer moderat ved bykørsel, skal du virkelig spidse øre for at kunne høre lyden af de tre cylindre.

Kører du den helt ud i gearene, svarer motoren igen med en blød, nærmest seks-cylindret lyd, der er langt mere behagelig og inspirerende, end den, du får fra en fire-cylindret sugemotor.

TV: Ford Focus med super-motor

Den lille Ecoboost-motor har tillige en god respons og trækker overbevisende fra lave omdrejninger, hvor det solide drejningsmoment gør det nemt at holde fart i bilen, selv når du har ungerne på bagsædet.

Men den er stadigvæk ikke hurtig. Den tre-cylindrede Focus skal bruge 12,5 sekunder på at nå 100 km/t., hvor en Volkswagen Golf med 1,2-liter turbomotor og 105 hk kun skal bruge 10,5 sekunder.

Klassens mest økonomiske
Ultimative præstationer står sandsynligvis ikke øverst på prioriteringslisten, når du handler bil i denne ende af modelprogrammet. Det er forbruget, og her er Focus opgivet til at køre 20,8 km/l, hvilket gør den til den mest brændstoføkonomiske benzinbil i klassen.

Priserne for en Ford Focus 1,0 Ecoboost med 100 hk starter ved 229.900 kr. for en Trend-version, der er ganske fornuftigt udstyret med Bluetooth, aircondition-anlæg og el-betjente og opvarmede sidespejle.

Den nye tre-cylindrede turbomotor har således forvandlet den billigste Focus fra at være en lidt trist affære til at være en yderst attraktiv basismodel!

Ford Focus 1,0 SCTi

Motor: Turbo, R3, 999 cm3, 12V

Effekt: 105 hk

6.000 o/min.

Moment: 170 Nm

1.500 o/min.

0-100 km/t.: 12,5 sek.

Topfart: 185 km/t.

Forbrug: 20,8 km/l

Pris: Trend: 233.670 kr.

(Titanium: 260.260 kr.)

Konkurrenten

Volkswagen Golf 1,2 TSI

Motor: Turbo, R4,

1.197 cm3, 16V

Effekt: 105 hk ved

5.000 o/min.

Moment: 175 Nm

ved 1.550 o/min.

0-100 km/t.: 10,5 sek.

Topfart: 190 km/t.

Forbrug: 19,2 km/l

Pris: 273.474 kr.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik