Persondata politik

Her er bilerne, vi køber

De små biler stormer frem, men gamle kendinge går voldsomt tilbage. Elbil-salget er ikke kommet i gang

  • Opel Corsa sælger stadigvæk godt. En aggresiv priskampagne har betydet at den billigste Corsa ikke er ret meget dyrere end de allerbilligste småbiler. Billigste Corsa fås for 110.000 kr. Foto: Anders Berner
« Forrige
Opel Corsa sælger stadigvæk godt. En aggresiv priskampagne har betydet at den billigste Corsa ikke er ret meget dyrere end de allerbilligste småbiler. Billigste Corsa fås for 110.000 kr. Foto: Anders Berner
1 af 2
Næste »
 

Danskerne vil fortsat have nye biler. Selvom salget faldt i juni måned var fremgangen ekstra stor i juli, og samlet set bød de to sommermåneder på en stigning på 4,5 procent i forhold til de samme to måneder sidste år. Dermed kom det samlede salg i årets første syv måneder op på 100.999 nye personbiler.

Det er 125 flere personbiler end i 2011, der ellers var det hidtil bedste år nogensinde.

Ganske vist dykkede salget i juni med 13,6 procent, men juli bød på en vækst på hele 27,5 procent i forhold til juli 2011, og dermed kom der samlet set 1.341 flere biler på gaden end i de samme to måneder sidste år.

- Juni var en helt speciel måned, hvor markedet har været presset af udefrakommende påvirkninger, primært grundet en driftslukning i de 5 første dage i forbindelse med overgangen til SKATs nye digitale registreringssystem (DMR). Mange af de biler, der ikke kom på gaden i juni har vi i stedet kunnet finde i julistatistikken, siger Bent Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører

Ifølge Bent Mikkelsen er det privatkøberne, der holder salget oppe. Og det er de mindste biler, der udgør hovedparten af salget.

Aygo og Up fører
De mindste biler som Toyota Aygo, VW Up og Chevrolet Spark udgør i dag 57 procent af salget, hvor de i 2010 stod for under halvdelen af markedet: 47 procent.

Toyota Aygo er stadig i front, når det handler om antal indregistreringer med 4316 biler, men VW vil efter alt at dømme overhale Toyota indenom i løbet af året: VW har nemlig ifølge vores oplysninger fået bestilling på omkring 10.000 Up'er. Af dem er 4.246 kommet i kundernes varetægt. Resten bliver leveret senere.

Dertil kommer en anseeligt antal stort set identiske Seat Mii og Skoda Citigo fra samme koncern, som efter vores gæt gør, at trilllingerne samlet set ender med at sælge omkring 12-14.000 biler i indeværende år. Kia Picanto er også en populær bil med 3.193 solgte biler pr. 31. juli. Og importøren venter at sælge mellem 5.000 og 6.000 Picanto i år.

Under bundbrædderne
Helt så strygende går det altså ikke med elbilerne. I år udgør andelen af solgte elbiler 0,3 procent, hvor de i i 2010 og 2011 udgjorde 0,2 procent. Det er naturligvis en stigning på 50 procent, men i styktal ser det knap så flatterende ud for elbilerne:

120 Renault Fluence (+650 procent i forhold til 2011)

66 Peugeot Ion (-40 procent i forhold til 2011)

56 Citroen C-Zero (-12,5procent i forhold til 2011)

24 Nissan Leaf (+100 procent i forhold til 2011)

Se hele oversigten her

Årets store tabere er:

VW Polo, som med 1365 solgte biler har tabt 38 procent i forhold til sidste års 2193 biler. Det samme gælder VW Golf, Ford Mondeo og Chevrolet Spark.

Toyota Yaris, som blev fornyet sidste år, vandt til gengæld med et plus på 138 procent og er igen blandt de bedst sælgende biler i Danmark.

Se top-30-salget HER

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik