Persondata politik

Fem-årig tuner sin legetøjsbil

Evan er fem år gammel og har allerede fået ombygget sin første racer

« Forrige
1 af 2
Næste »
 

Det er de færreste unge, der ombygger deres egen bil, før de er fyldt 18 år. Det er nok endnu færre, der har tuningserfaring i en alder af fem år.

Evan fik sin første elektriske Lynet McQueen juleaften 2009, da han var to år gammel. Siden har han kørt så meget i bilen, at plastikhjulene nærmest var slidt helt igennem. Derfor besluttede Evan og farmand sig for at lave lidt modifikationer på den lille, røde racer.

I begyndelsen var det kun hjulene, der skulle skiftes, men plastikvarianterne røg ud til fordel for rigtige fælge i metal med gummidæk, så Evan kunne få bedre greb i underlaget.

Tuning og ny gearing
Men topfarten på 3-5 km/t var ikke nok for den lille fartdjævel, så far og søn smed bilen på liften igen og gik i krig med en solid omgang tuning.

Nu er der monteret to større batterier og en 0,66 hk elektrisk motor, skivebremse, variabel hastighed (inkl. nyt bakgear) og en Sparco-hovedafbryder så farmand kan afbryde løjerne før de tager overhånd.

Og nu er der smæk på, når Evan træder pedalen i bund.

Læs også: Dyr udlejningsbil kører i søen

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik