Persondata politik

Brutus - verdens farligste bil

Med en 46 liters ildsprudlende motor forurener BMW Brutus lige så meget som 280 Polo'er

  • BMW 106 var baseret på topstykket fra en sekscylindret motor. Ved at sætte to af dem ved siden af hinanden på et fælles krumtaphus fik man en V12er. Motoren havde en overliggende knastaksel i hvert topstykke, magnetisk tænding og blev kølet af vand og smurt seks liter olie, som blev skyllet rundt af en tandhjulspumpe. Motoren blev benyttet i adskillige tyske jager og transportfly
« Forrige
BMW 106 var baseret på topstykket fra en sekscylindret motor. Ved at sætte to af dem ved siden af hinanden på et fælles krumtaphus fik man en V12er. Motoren havde en overliggende knastaksel i hvert topstykke, magnetisk tænding og blev kølet af vand og smurt seks liter olie, som blev skyllet rundt af en tandhjulspumpe. Motoren blev benyttet i adskillige tyske jager og transportfly
1 af 2
Næste »
 

BMW Brutus er muligvis den mest vanvittige firehjulede skabning, som tyske biltosser nogensinde har frembragt.

Tag et kig på nøgletallene - langt under én km pr. liter, 750 hk og 46 liter slagvolumen i kombination med et chassis fra 1907 uden forbremser - og man spørger sig selv hvad den egentlig skulle gøre godt for og hvorfor den findes?

Bilen er ikke, som du kan læse en del steder, bygget af BMW, men af en fyr som hedder Hermann Layher og som er leder af det berømte tekniske museum Sinsheim, som ligger et stykke syd for Stuttgart.

Hermann Layer er en vittig og kreativ fyr, og ud af chassiset fra en American La France, som var bygget af karosserifabrikken Elmira i New York i 1907 og en BMW flymotor type 106 (også kaldet VI) bygger han og hans kolleger på museet denne vanvittige kreation, som han i et interview kalder "formentlig verdens farligste bil".

Motoren var på 46 liter slagvolumen, vejer 500 kg uden væsker og yder kortvarigt omkring 750 hk ved 1.750 omdrejninger - og blev oprindelig udviklet og sat i produktion i 1925 til brug i tyske flyvemaskiner.

Forurener som 282 Poloer
Brutus udleder i værste fald lige så meget som 282 styks VW Polo Bluemotion - så miljøkorrekt kan man bestemt ikke kalde dyret. Læs mere om motoren her.

Føreren af bilen blev Dietmar Gulden, der som Hermann Layer siger "ingen børn havde og derfor ikke kunne gøre nogen forældreløs".

Bilen er udelukkende en sjov ide, men som du kan se i tv-indslaget er det en meget veludført ide.

Læs mere om projektet her.



Fiat med 28 liters motorFiat med 28 liters motor



Om BMW Brutus

Motor: 46 liter, vandkølet V12 BMW 106 flymotor

500 hk ved 1,500 omdr. kortvarigt 750 hk ved 1.750 omdr.

Forbrug: 13 liter pr. km (og ikke 13 km/l) ved fuld acceleration

Tørvægt 500 kg

Motorens må L x B x H: 181 x 86 x 110 cm

Tændingsrækkefølge: 1-8-5-10-3-7-6-11-2-9-4-12

Tomgangsomdrejningstal: 400

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik