Sagde du kæmpe motor?

Fiats fortidsracere var udstyret med monstermotorer på helt op til 28 liter

  • Sir Ernest Eldridge monterede i 1924 en 6-cylindret flymotor Type A12 på 21,7 liter og seks cylindre for at slå højhastighedsrekord i en bil, som grundlæggende var fra 1908. Motoren ydede 320 hk ved 1.800 omdrejninger og opnåede at køre hele 235 km i timen ved Arpajon i Frankrig.
« Forrige
Sir Ernest Eldridge monterede i 1924 en 6-cylindret flymotor Type A12 på 21,7 liter og seks cylindre for at slå højhastighedsrekord i en bil, som grundlæggende var fra 1908. Motoren ydede 320 hk ved 1.800 omdrejninger og opnåede at køre hele 235 km i timen ved Arpajon i Frankrig.
1 af 3
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

I artiklen om Opels fortidsracer fik vi - og det vil sige mig - formastet os til at kalde Opel'ens 12,3 liters motor for kæmpestor al den stund at den er cirka otte gange større end dagens gennemsnitsmotor på 1,4 liter.

Det kastede følgende mail-kommentar af sig:

- Kæmpemotor hvor, skriver en læser, som mener at man da bestemt ikke kan tillade sig at kalde 12,3 liter for kæmpestor.

Pointen er måske god nok for, som vores læser påpeger, byggede Fiat i forrige århundrede adskillige biler med større motorer.

Dengang var det ikke ualmindeligt at bygge firecylindrede motorer på over 10 liter slagvolumen, og mange nåede op over 20 liter. Det var nemlig en forholdsvis nem måde at få flere kræfter på i en tid, hvor forbruget havde en underordnet betydning.

Se den brølende Fiat i ovenstående indslag - optaget af BBC-fotografer på Goodwood Festival of Speed 2011.

14 liter og 75 hk
Da der kun var regler for hvor meget bilerne, som kørte i de europæiske grand prix'er, måtte veje og ikke for motorstørrelse, betød det at racerbilerne ofte bestod af en lille chassisramme med en enorm motor på, som fik det lille chassis til at knirke og vride under den enorme vægt fra motoren.

Og Fiat var helt med på den modedille Da Fiat skulle fremstille en bil til Gordon Bennet Cup racerløbet i 1904, blev Fiat Corsa udstyret med en 14 liters firecylindret motor på 75 hk.

Lancia kørte bilen
Bilen blev kørt af Vincenzo Lancia , som senere skulle grundlægge Lancia-virksomheden. Vincenzo var en dygtig chauffør, som blev ansat som testkører hos Fiat og siden hen fik titel af fabrikskører og kørte adskillige racerløb for Fiat.

Med tiden voksede motoren til vanvittige 28 liter stadig fordelt på fire cylindre, hvilket betød at hver cylinder var nogenlunde på størrelse med en malerspand.

Bilen blev af samtidige kaldt for "bæstet fra Torino", hvilket giver god mening når man ser den lille bil med det enorme motorrum. Den model blev opkaldt S76 og blev benyttet til at køre ræs i og sætte fartrekorder - ofte på offentlig vej.

Fiat byggede en del andre racere på den tid - blandt andet den måske mest berømte af dem alle: 1924 Fiat Mefistofele.

Mefistofele eller Mephistophele, som den også blev kaldt var baseret på Fiat SB4-racer fra 1908, som var udstyret med en 18-liters mammut-motor. Men det var ikke nok for køberen af bilen, Sir Ernest Eldridge, der i 1924 monterede en flymotor Type A12 på 21,7 liter og seks cylindre for at slå højhastighedsrekord.

Motoren ydede 320 hk ved 1.800 omdrejninger og opnåede at køre hele 235 km i timen ved Arpajon i Frankrig.

Se BBC-indslaget i fuld længde her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik