Persondata politik

- De kan da stave til bryster

Diskussion: Staves hjulspind med eller uden d?

  • Hvordan staver man til det her: Hjulspind eller hjulspin? Den officielle måde at stave det på er med d.
« Forrige
Hvordan staver man til det her: Hjulspind eller hjulspin? Den officielle måde at stave det på er med d.
1 af 2
Næste »
 

I artiklen Hjulspind og bryster falder det en del læsere for brystet (fik I den?), at vi staver hjulspind med d.Vibeke K. skriver: Hjulspin, alt andet er opspind, og tilføjer lidt senere:

- Lad mig præcisere inden nogen kommer efter mig. Der skal ikke være "d" i hjulspin, men der er "d" i hjulspin i overskriften. Men de kan da stave til bryster, skriver Vibeke.

Og denne kommentar udløste et væld af svar, som bar i begge retninger.

Lad os derfor få afklaret denne spindting en gang for alle.

Retskrivningsordbogen på nettet staves hjulspind foreløbig med d - og findes ikke i en variant uden d. Men det bliver anderledes fremover, forklarer Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.

- Ordet hjulspind staves ifølge Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001) med d. Til efteråret udkommer ordbogens 4. udgave, og til den tid vil man både kunne skrive hjulspin og hjulspind, forklarer Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.

ordnet.dk er hjulspind også med d, men her anerkender forfatterne, at det kan staves uden - men at hjulspin er en meget almindelig men dog uofficiel stavemåde.

Hjulspin har flest hits
Det bekræftes ved en søgning på Google, hvor hjulspin har 28.400 træffere, imens hjulspind blot har 19.600 hits.

Spind er et verbalsubstantiv, som er afledt af ordet at spinde, jeg spinder, jeg spandt, jeg har spundet - og betyder altså noget i retning af at dreje om sig selv.

Stavemåden uden d giver dog fin mening, også historisk set, da ordet "Spinne" findes på tysk og ordet "spin" på engelsk.

Spind er intetkøn, og du sætter som bekendt "et" foran. Men tidligere optrådte ordet som fælleskøn, og optrådte derfor som "en Spind", men det er ifølge Sproget.dk næppe brugt i dag.

Afstemning

Hvordan staver du til hjulspind?

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik