Persondata politik

Audi R8 E-tron slår rekord på Nürburgring

Den eldrevne Audi R8 E-tron er den hurtigste produktions-klare elektriske bil på Nürburgring

 

Med en tid på 8 minutter og 9,99 sekunder påstår Audi at have sat rekord blandt elbile på den berømte Nordschleife på Nürburgring.

Audien er, som navnet mere en antyder - en elektrisk udgave af Audis supersportsvogn R8.

R8 e-tron er i stedet for sit normale 4,2 liters V8'er udstyret med to elmotorer, som hver især yder 312 hk og 820 Nm, men som tilsammen yder 380 hk.

Normalt er topfarten for Audi R8 e-tron 200 km i timen, men da den begrænsning ville ødelægge enhver form for rekordforsøg, havde Audi til lejligheden sat topfarten op til 250 km i timen.

R8 e-tron accelererer fra 0-100 på 4,6 sekunder, og kan - i bedste fald køre 215 km på en fuld opladning.

Hvad Audien havde af rækkevidde under forsøget, nævner Audi af gode grunde ikke noget om - men et simpelt regnestykke fortæller os at der vil være omkring kørsel til omkring 10 minutter med speederen i bund.

Bilen blev kørt af Audis racerkører Markus Winkelhock, som for kort tid siden vandt 24-timer løbet på Nürburgring i en Audi R8 LMS ultra.

Den absolut hurtigste elbil på samme strækning er Toyotas TMG EV P001, som i august sidste år kørte en omgang på en omgang på 7:47:79 min. Her var der tale om en prototype - og Audi kalder sin bil for en produktionsbil - selv om den ikke er gået i produktion endnu.

Den hidtil hurtigste gadebil på Nürburgrings Nordschleife er fortsat Radical SR8 LM, som tilbage i august 2009 kørte de godt 20 km på 6:48. Den tid er dog ikke anerkendt af alle, og nogle mener derfor at det er Gumpert Apollo Sport, der er den ægte indehaver af hurtigste omgangstid med 7 minutter og 11.57 sekunder.

Den hurtigste tid for en racerbil er stadig en Porsche 956, som med Stefan Bellof bag rattet kørte i tiden 6 minutter og 11.13 sekunder!

Se alle rekorderne her.

Se også: Golf kommer som elbil - vi har kørt den



Bil nyheder 23. jan 2012 Se også: Elbil i kulden? Hot eller snot?



Se også: Sensation: endelig en billig elbil

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik