Persondata politik

0-300 på 8,4 sekunder

Kevin kører fra alt og alle i sin voldsomme Honda Civic. Se TV-indslaget her!

  • Firmaet Speedfactory fra det nordvestlige USA har bygget en Civic, der banker stort set alt og alle på trods af, at den stadig har forhjulstræk.
« Forrige
Firmaet Speedfactory fra det nordvestlige USA har bygget en Civic, der banker stort set alt og alle på trods af, at den stadig har forhjulstræk.
1 af 2
Næste »
 

Honda Civic er én af de biler i verden, som er blevet tunet og ombygget allermest. Derfor findes der virkelig mange videoer rundt omkring på nettet med mere eller mindre hurtige Civic-modeller.

Selvom den lille japaner kan tunes til ustyrligt mange kræfter, har den dog et stort problem, når den skal skydes af på en bane - den har forhjulstræk! De fleste racerbiler har baghjulstræk, da det er det mest effektive, når kræfterne skal overføres til underlaget.

Men med store, brede slicksdæk foran på en forhjulstrækker, bliver det faktisk muligt at køre ret hurtige tider på f.eks. en quartermile, som er den klassiske drag-distance.

Bye bye Porsche
Firmaet Speedfactory fra det nordvestlige USA har bygget en Civic, der banker stort set alt og alle selv om den nøjes med forhjulstræk.

Efter sigende leverer den turboladede motor i omegnen af 1.000 hk, hvilket normalt er fuldstændig ubrugeligt i en forhjulstrækker, men Speedfactory har formået at skrue bilen sammen, så alle heste bliver udnyttet fuldt ud.

Det resulterer i, at den hidsige japser med Kevin Kempf bag rattet nu kører en quartermile på bare 8,39 sekunder med en udgangshastighed på omkring 300 km/t. Til sammenligning bruger en Porsche 911 GT2 over 11 sekunder på samme distance.

Her kan du nyde to videoer af én af verdens hurtigste Honda'er.

Læs på Vmax: Sådan laver du den perfekte parallel-parkering

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik