Bilforhandler i skammekrogen

Mitsubishiforhandler nægter fortsat at betale reparation. FDM advarer mod at handle med Lysen Biler

  • Thomas kan ikke få repareret sin bil, selvom han har overholdt alle sine garantiforpligtelser. Bilforhandleren Lysen Biler i Sorø er kommet i skammekrogen på nettet, fordi forhandleren nægter at udføre en garantireparation
« Forrige
Thomas kan ikke få repareret sin bil, selvom han har overholdt alle sine garantiforpligtelser. Bilforhandleren Lysen Biler i Sorø er kommet i skammekrogen på nettet, fordi forhandleren nægter at udføre en garantireparation
1 af 2
Næste »
 

I sidste uge skrev vihvordan bilejeren Thomas Kauders i snart fire år havde forsøgt at få sin forhandler Lysen Biler i Sorø til at dække reparationen af en ødelagt gearkasse.

Da Lysen Biler i Sorøfortsat ikke har taget handling på sagen, er forhandleren nu kommet i skammekrogen - eller " udhængsskabet", som Ankenævn for biler kalder det, når forhandlerne nægter at efterleve afgørelser, som klagenævnet har foretaget.

På trods af at Thomas Kauders reklamerede fejlen på gearkassen kort efter købet, og bilen var i serviceforløb hos Lysen Biler, vil værkstedet ikke betale.

Bil nyheder18. maj 2012Se også: Her er beviset

Trods videodokumentation og adskillige samtaler med værkføreren helt tilbage i efteråret 2008, ønsker forhandleren ekstra dokumentation på at bilen er serviceret efter forskrifterne. Men både FDM og Ankenævn for biler mener at den dokumentation, som værkstedet har fået - et udfyldt servicehæfte - er helt efter bogen.

Har stemplerne i orden
Og i øvrigt har værstedets egen advokat, Lars Ellegaard fra Danmarks Automobilforhandler Forening, DAF, selv skrevet i en mail til Ekstra Bladet hvor det fremgår at den dokumentation som Thomas Kauders har givet er tilstrækkelig: Kunden skal sikre sig, at reparatøren stempler den serviceplan, der medfulgte ved købet af bilen.og der fortsættes : har kunden glemt at få stempel, skal kunden sikre sig anden form for dokumentation.

Men selvom dokumentationen på ingen måde er nødvendig, fordi forhandleren selv havde serviceret bilen dengang, har Thomas Kauders har hele tiden haft den dokumentation, som DAF, Lysen Bilerog importøren ( MMC Danmark) forlanger.

Fejlen dokumentet i 2008
Vi har kontaktet direktør Poul Lysen fra Lysen biler, men han ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til sin advokat i Danmarks Automobilforhandler Forening, Lars Ellegaard, som vi ikke har været i stand til at træffe efter adskillige forsøg. Til gengæld har Poul Lysen talt med Thomas Kauders:

Poul Lysen siger til Thomas Kauders at han ikke har fortalt værkstedet i efteråret 2008 at der var fejl på gearkassen.

Til det svarer Thomas Kauders ifølge ham selv: Men Poul, uanset hvad har fejlen været der siden 42.000, I har kendt til den og I har nægtet at reparere den siden. Jeg har fremlagt videodokumentation, så al snak om service efter 42.000 er røgslør.

(Men da videodokumentation ikke indgår som bevismateriale i sager som Ankenævn for biler behandler, har Ankenævnet ikke brugt videoen som bevis).

Drop Lysen Biler som værksted
Hos FDM, som er på Thomas Kauders side i sagen anbefaler jurist Casper Schad at man ikke handler med Lysen Biler netop fordi de er røget i "udhængsskabet". Se udhængsskabet her.

- Du må gerne skrive, at vi fraråder at handle med bilforhandlere, som er i udhængskabet, skriver Casper Schad til Ekstra Bladet.

Sagen kort

Efteråret 2008 – bilen melder fejl og bliver undersøgt af Lysen Biler, der ikke kan finde fejlen

Fejlen bliver fundet efter 42.000 km – kort efter at bilen havde været til service hos Lysen Biler (Mitsubishi). Se videodukumentationen her.

Bilejeren Thomas Kauder rykker værkstedet adskillige gange for en garantireparation, og det vil værkstedet godt – hvis Thomas skriver under på at bilen ikke fejler noget!

Thomas Kauders har overholdt alle sine service - hos Mitsubishi og Mekonomen – og har fået servicestempler i bogen.

Sagen bliver kørt i Ankenævn for Biler, som giver Thomas medhold og pålægger Mitsubishi at betale.

Seneste udvikling er at Lysen Biler stadig nægter at udføre reparationen med henvisning til at Thomas har kørt bilen forkert og med henvisning til at der skal mere dokumentation for korrekt service på bordet.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik