Persondata politik
Bil nyheder

Skoda Citigo er endnu billigere ...

Vi fik regnet forkert i en artikel om priserne på Skoda Citigo - her har du de rigtige tal

 

Skoda har netop offentliggjort priserne på sin lille bybil Citigo, som er det seneste medlem i rækken af småbiler fra VW-koncernen.

Citigo starter ved 84.900 kr. for en såkaldt Active model med tre døre og 60 hk.

Priserne på Skoda Citigo starter på 84.900 kr. Bilen introduceres til juni i en 3-dørs version og efter sommerferien i en 5-dørs version.

Tankmåler som standard
Citigo er anstændigt udstyret fra det laveste udstyrsniveau, hvor den eksempelvis har fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde, sikkerhedssystemet City Safe Drive, el-ruder foran og radio.

Active kan fås med og uden aircon, som koster 5.000 kr. oven i de 84.900 kr. så prisen ender på 90.000 kr. Det gør bilen 5.000 kr. billigere end VW Up, som med samme udstyr står i 95.000 kr. Men regner du prisen ud med fem døre og aircon ender begge biler alligevel på 100.000 kr.

Næste udstyrsniveau, som hedder Ambition, har aircon som standard. Derudover får du splitbagsæde og lidt nemmere, men stadig besværlig adgang til bagsædet samt indfarvede dørhåndtag og sidespejle. Og som Skoda skriver: Det giver også omdrejningstæller, tankmåler og handskerum med låg! Skoda glemmer dog at fortælle, at luft i dækkene også er standard.

LÆS: Komplet oversigt over alle de små biler

12.000 billigere en VW Up
Citigo med Elegance udstyr giver læderrat, alufælge, højdejusterbart passagersæde og seks højttalere. Den starter ved 110.900 kr. VW Up er 12.000 kr. dyrere med samme udstyr, fordi aircon altid koster ekstra i en 3-dørs Up. Skodaen må dog nøjes med 14 tommer fælge, hvor VW'en kører med 15 tommer.

Og nu skal du holde tungen lige i munden:

Skal du have det fede Navigon-anlæg, som er flot integreret i bilens øvrige elektronik, skal du af med 3.390 kr. (forberedelse + navienhed).

Har du råd til at købe Elegancemodel som makker til din carport, kan du også vælge at tilkøbe Go-pakken til 5.000 kr. som indeholder forberedelsen til navi, parkeringsfølere bagpå, fartpilot, kørecomputer, og mørktonede bageste ruder.

Til VW Up koster en lignende DK-pakke til High Up, der udstyrsmæssigt er meget lig Elegance hos Skoda, kr. 8.995, men indeholder så også selve navi-enheden - der så koster kr. 2.995 ekstra på Skodaen - alt i alt er prisen derfor stort set identisk for udstyret - dog med den forskel at Skoda er billigere - samt at man kan få topudstyret med den lille 60 hestes motor, hvor man i Up er tvunget op i den dyrere 75 hk version.

Er du forvirret?

Citigo introduceres i weekenden 9.-10. juni.

Modelprogram

Active *) uden A/C 60 HK GreenTec – 3 dørs kr. 84.900

Active *) uden A/C 75 HK GreenTec – 3 dørs kr. 91.900

Active *) uden A/C 60 HK GreenTec – 5 dørs kr. 94.900

Active *) uden A/C 75 HK GreenTec – 5 dørs kr. 101.900

Active *) med A/C 60 HK GreenTec – 3 dørs kr. 89.900

Active *) med A/C 75 HK GreenTec – 3 dørs kr. 96.900

Active *) med A/C 60 HK GreenTec – 5 dørs kr. 99.900

Active *) med A/C 75 HK GreenTec – 5 dørs kr. 106.900

Ambition med A/C 60 HK GreenTec – 3 dørs kr. 97.900

Ambition med A/C 75 HK GreenTec – 3 dørs kr. 104.900

Ambition med A/C 60 HK GreenTec – 5 dørs kr. 102.900

Ambition med A/C 75 HK GreenTec – 5 dørs kr. 109.900

Elegance med A/C 60 HK GreenTec – 3 dørs kr. 110.900

Elegance med A/C 75 HK GreenTec – 3 dørs kr. 117.900

Elegance med A/C 60 HK GreenTec – 5 dørs kr. 115.900

Elegance med A/C 75 HK GreenTec – 5 dørs kr. 122.900

5-dørs tillæg på Active + kr. 10.000

5–dørs tillæg på Ambition/Elegance + kr. 5.000

*) Active er også standard med: El-ruder foran, fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde, heldækkende hjulkapsel.

Udstyrspakker

Du kan vælge SKODA Citigo med to forskellige udstyrspakker til henholdsvis Ambition og Elegance. Derfor hedder pakkerne naturligvis også Ambition Go og Elegance Go.

Ambition Go indeholder varme i forsæderne, el-sidespejle med varme, tågeforlygter og navigationsforberedelse. Ambition GO koster 4.500 kr. Elegance Go indeholder parkeringsalarm bag, fartpilot, kørecomputer og ekstra tonede ruder bag samt navigationsforberedelse. Elegance GO koster 5.000 kr. Har man investeret i navigationsforberedelsen kan man tilkøbe Move&Fun navigation og infotainmentsystemet for 2.995 kr.



Move&Fun infotainment

Move&Fun systemet indeholder navigation og byder endvidere på betjening og visning af medieinformationer, telefontilslutning via Bluetooth, mulighed for at se speedometer, omdrejningstæller og kørecomputer i displayet samt en lang række andre spændende funktioner.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik