Persondata politik

Bilindustrien tror ikke på elbiler

En undersøgelse viser, at bosserne i bilindustrien ikke stoler på elbilernes succes de første mange år. Men industrien investerer alligevel

  • Er det elbilen Leaf eller dieselbilen Astra, der bliver fremtiden? Direktørerne i bilindustrien aner det ikke, og derfor investerer de i begge teknologier
Er det elbilen Leaf eller dieselbilen Astra, der bliver fremtiden? Direktørerne i bilindustrien aner det ikke, og derfor investerer de i begge teknologier
1 af 1
 

Tager du på international biludstilling eller modtager daglige nyheds-bulletiner fra bilfabrikkerne, får man en klar opfattelse af at elbilerne er på vej til at blive en kæmpe succes.

Det er svært at finde en bilfabrik, som ikke har en eller flere elbiler i produktion eller i det mindste har dem på tegnebrættet.

Men spørger man bilindustriens øverste chefer, kommer der til at gå lang tid før profetierne om en verden med veje fyldt med elbiler, går op.

Analysefirmaet KPMG har bedt en række topchefer fra bilbranchen om at vurdere hvordan det kommer til at gå med elbilerne.

De fleste af dem tror ikke, at der vil ske væsentlige stigninger i salget af elbiler de næste mange år. Skruer man tiden frem til 2025 vil blot seks procent af det samlede bilsalg i Europa og USA i 2025 stamme fra elbiler, mener to ud af tre bilbosser.

- Bilfabrikkerne helgarderer, når de investerer, fordi de ikke ved hvilke teknologier, som vil være førende i fremtiden, fortæller Gary Silberg, som leder bilindustri-analyser i KPMG til Automotive News.

Det er dyrt at være bilfabrik i for tiden fordi ingen aner hvordan fremtiden kommer til at se ud og alle derfor er nødt til at investere i alle teknologier.

Læs mere om sagen her

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik