Vandt med 50 meter gaffa

Vincenzon Santangelo havde ikke vundet Munkebjerg Hillclimb uden en rulle gaffatape ...

Blandt de bilhistoriske klenodier på Munkbjerger var også Claude Teisen-Simonys Bugatti T 15 Racing fra 1912.
Blandt de bilhistoriske klenodier på Munkbjerger var også Claude Teisen-Simonys Bugatti T 15 Racing fra 1912.

Ryger man af banen og kvaser karossen på sin racerbil, skulle man tro, at løb så var kørt, men det behøver det ikke at være.

Ikke hvis man hedder Vincenzo Santangelo og har en solid rulle gaffatape i værktøjskassen. Så er der stadig tid til at vinde. Og det gjorde han i årets Munkebjerg Hillclimb ved Vejle.

Smed Fiat'en af banen
Ligesom man i det klassiske 24 timers-race i Le Mans kan holde skadede biler kørende ved at plastre ødelagte karrosser med gaffa, kan man i det hjemlige Munkebjerg Hillclimb.

Sidste års vinder af Munkebjerg Hillclimb, Vincenzo Santangelo fra Hunnerup var blandt de 104 biler fra før 1987, der var meldt til start på Munkebjerget, men da han i dagens andet heat smed sin Fiat X1/9 Abarth Dallara af banen, fik karrossen så mange knubs, at løbet syntes kørt for hans vedkommende.

Sådan gik det bare ikke.

50 meter tape
Med 50 meter gaffatape blev den skrammede Fiat lappet sammen og gjort klar til at fortsætte dagens race, som den også vandt med en glad og tilfreds Vincenzo bag rattet. Gaffatapen og tiderne fra dagens to øvrige heat var tilstrækkeligt til at sikre ham sejren med et halvt sekunds forspring til nummer to, hollænderen Jan van der Kooi i Lotus Europa fra 1967.

En anden af dagens sensationer var roskildenseren Christian Jacobsen i en knaldhamrende flot Ford Escort Mk 2 BDG fra 1975, en bil han har puslet med i flere år, og nu fyrede af til en tredjeplads, kun 0,4 sek. efter hollænderens Lotus Europa.

Hvis du ikke kan få nok af historiske og klassiske biler, så skriv Munkebjerg Hillclimb ind i din erindring till næste år, for der er virkelig sjældne og flotte biler at skue for fuld skrue. Nævnt i flæng var der i årets felt eksemplarer som Bugatti, Alvis, Amilcar og SS – forløberen for de senere Jaguar-modeller.

1 af 3 Vincenzo Santangelo med sin godt plastrede Fiat, der på trods af uheldet endte på førstepladsen.
2 af 3 Christian Jacobsen tog sin flotte Ford Escort til Munkebjerg Hillclimb og blev nummer tre
3 af 3 Blandt de bilhistoriske klenodier på Munkbjerger var også Claude Teisen-Simonys Bugatti T 15 Racing fra 1912.
kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen