Facelift til Hyundai Santa Fe

Faceliftet Santa Fe diesel er stærkere og kører længere på literen

1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Facelift – eller ansigtsløftning – er den betegnelse, bilproducenter verden over bruger, når de introducerer en ny, opdateret version af en eksisterende model.

I tilfældet Hyundai Santa Fe, er der dog i højere grad tale om et nyt hjerte, skriver Hyundai.

For godt nok har bilens udvendige og indvendige styling fået en opstrammer, men den helt store forandring ligger gemt under kølerhjelmen. I bilens motor ...

I motorummet finder man nemlig Hyundai’s nye 2.2 liters dieselmotor med et tredje generation common rail insprøjtning fra Bosch.

Motoren yder 197 hk. Det er 27 procent mere end forgængeren. Med et moment på 422 Nm ved 1.800-2.500 omdrejninger er der bundtræk til de skrappeste bakker og den største hestetrailer.

Den er udstyret med dieselpartikelfilter og imødekommer dermed Euro-5 kravene. Santa Fe facelift 2.2 diesel kører godt syv procent længere på literen end sin forgænger.

Motoren er tilkoblet den seneste 6-trins manuel gearkasse, og fås også med den helt nye og mere effektiv 6-trins automatgear, som giver bedre brændstoføkonomi og øget accelerationsevne.

At SUV-salget under finanskrisen er presset helt i bund, rokker ikke ved Hyundai’s tro på, at Santa Fe facelift og afløseren for Hyundai Tucson – Hyundai ix35, som EB testkører i om en god uges tid – kan bidrage til at flytte Hyundai-mærket til en ny og endnu bedre position i Danmark.

Det mener Hyundais nytiltrådte administrerende direktør, Niels Rønnebech, i hvert fald.

I Danmark kan Hyundai Santa Fe bestilles i varianten 2.2 CRDi diesel 4WD med 6-trins manuel gearkasse eller automatgear. Varianten har som standardudstyr blandt andet fartpilot, 18’’ alu fælge, integreret blink i sidespejlene, ESP, dobbelt udstødning og integreret radio med USB/AUX-tilkobling.

Priserne er:

2.2 CRDi diesel 4WD: 537.995 kr.

2.2 CRDi diesel 4WD aut.: 564.995 kr.





Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik