Persondata politik

Chevrolet vildledte kunderne

Chevrolet har stoppet en reklamekampagne efter en indskærpning fra Forbrugerombudsmanden

« Forrige
1 af 2
Næste »
 

Brug af ”frapriser” ved markedsføring må kun bruges, hvis prisen dækker den model, der er omfattet af tilbuddet.

Og det var den ikke, da Chrevrolet reklamerede med at man som køber af en Spark LT kunne få mindst 30.000 for ens gamle bil. Det skulle nemlig være en af de dyrere modeller man købte, for at tilbuddet gjaldt.

I starten og slutningen af reklameindslaget blev det oplyst, at fra-prisen på en Spark var kr. 83.900. Tilbuddet om mindst 30.000 for ens gamle bil, gjaldt imidlertid netop ikke for den bil, der blev oplyst pris på.

Gælder kun dyre modeller
I tv-reklamen "glemte" Chevrolet at fortælle at man skulle købe den dyrere model til 146.000 kr. - dvs. 62.000 kr. eller 74 procent mere for at tilbudet kunne gøres gældende, og Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at den oplyste frapris var "irrelevant og ukorrekt i forhold til tilbuddet".

- Brug af en fra-pris - eventuelt suppleret med oplysninger om ekstraudstyr - er kun er acceptabel, hvis prisoplysningen også er relevant i forhold den model, der er omfattet af tilbuddet. Dette gjorde sig ikke gældende i denne sag, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Ikke alene ...
Chevrolet har indstillet den pågældende kampagne og markedsføring, og sagen vil derfor ikke blive forfulgt nærmere. Forbrugerombudsmanden har imidlertid indskærpet overfor Chevrolet, at firmaet i fremtiden må sikre sig, at et samlet indtryk af firmaets markedsføring ikke er egnet til at vildlede, selv om de oplysninger, der afgives, hver for sig er korrekte.

På hjemmesiden står der derimod - helt korrekt, at man får mindst 30.000 kr. for sin gamle bil, hvis man køber en LT-model. Og det er helt som det skal være fortæller Dorthe Elimar Arvin, som er pressechef hos Chevrolet.

Chevrolet har ikke været alene om at bruge feje tricks i reklameøjemed:

Se også: Toyota stopper ulovlig markedsføring

LÆS OGSÅ:

Se også: Bilejere føler sig bondefanget af Chevrolet

LÆS OGSÅ:

Bil anmeldelser 26. mar 2012 Se også: TV: Kører godt men lugter skidt

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik