Persondata politik
Bil nyheder

Verdens vildeste bilsamling?

Verdens flotteste bilsamling ligger i ...

 

Verdens flotteste bilsamling? Sådan skrev Top Gear journalisten Jason Barlow tilbage i juni måned om en russisk bilsamling ejet af den stenrig venture-kapatalist Gerard Lopez, hvis ventureselskab Venii blandt andet købte hele Renaults F1-team i 2010.

At Gerad Lopez skulle være ejer af verdens fedeste bilsamling, tør vi godt skrive under på ikke er tilfældet.

Sultanen af Brunei siges at have haft 5.000 biler, og personligt har jeg besøgt italieneren Mario Righinis bilsamling udenfor Modena. Efter min mening skal han med i opløbet i denne helt uofficielle, interne konkurrence. Alene fordi han blandt sine 350 fantastiske køretøjer kan tælle Enzo Ferrari første egenbyggede bil Auto Avio Costruzioni Type 815 (med 12 cylindre fordelt på 1,5 liter slagvolumen!) og en ligeså original Alfa Romeo 8C 2300 fra 1933, som af nogle vurderes som verdens dyreste bil.

Righini begyndte sit bilopkøb under krigen. Han familie ejede en skrothandel - og da metalskrot var guld værd forMussolinis produktion af fly og tanks, skyndte Mario Righini at købe alt hvad han kunne få fat på af biler - alene for at undgå at de endte som krigsmateriel. Du kan læse en spændende artikel om Righinis bilsamling lige her.

Talkshow-vært med bilpark
Blandt de mere kendte bilgallerister finder du entertaineren Jay Leno, som har 100 biler i sin garage, og Ralph Laurens i USA, som blandt andet ejer en af de tre eneste producerede Bugatti Type 57SC Atlantic coupeer i verden.

Men her i Danmark kan vi også være med. En slags dansk modstykke til Mario Righini har vi i Jørgen Strøjer. Han er ikke skrothandler, og han ejer ikke et slot fra det 15. århundrede som Mario Righini. Til gengæld har han skabt sig en formue ved at producere tegl i Assens. En del af den formue har han investeret i en nærmest ubegribelig bilsamling på omkring 70 klassiske og nyere biler.

Kimen til Jørgens glødende bilinteresse blev lagt helt tilbage i barndommen. Som 14-årig købte han sig en gammel Fiat varevogn, som han ville sætte i stand. Det gik dog ikke helt efter planen, men drengens interesse var vakt. Jørgen Strøjers far, Thorkild Strøjer var også bilentusiast, og i fællesskab begyndte de to at samle på gamle biler.

Færdig i 2008
Men det var først i 2008, at bilsamlingen fik sin nuværende form da Jørgen får en lokal arkitekt og en flok murerlærlinge til at bygge den flotte murstensbygning - naturligvis med tegl fra Strøjers eget teglværk, fortæller Søren Ditlev Jensen til Ekstra Bladet.

En af de mest populære biler lige nu er nok den grå Aston Martin DB5 som også er med i den nye film ”Skyfall”. Den er udstyret med roterende nummerplade, skydegitter bagpå samt maskinpistoler i parkeringslygterne - naturligvis monteret uden at bore huller i den smukke bil.

På spørgmålet om han ved hvor mange penge udstillingen ville kunne omsættes for på en auktion er svaret: Nej.

- Se hvordan det gik for Aalholm.

Og her mener Søren Ditlev Jensen, at ingen havde forudset, at der blev solgt for 75 millioner kroner i forbindelse med auktionen i august på Aalholm Slot.

Strøjer Samlingen har kun åben få gange om året, og vil du se biler med dine egne øjne, skal du sætte kryds i kalenderen om aftenen den 29. november 2012, hvor du som noget helt ekstraordinært kan deltage i en James Bond aften og høre en ægte Bond-bil blive startet op. Tjek arrangementet ud her.

Læs mere om udstillingen her i et interview på My-Pleasure.dk

Har du et bud på verdens største, dyreste og vildeste bilsamling? Lad os høre ...

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik