Koreaner-kamp

Kan Chevrolet Aveo slå Hyundai i20 og Kia Rio?

Chevrolet Aveo springer først i øjnene med sine kantede former, her kommer jeg-stil og motorcykel-inspirerede instrumenter. Umiddelbart opleves den også en kvart klasse større end Hyundai og Kia. Man sidder godt i de tykke velpolstrede forsæder, kabinen føles mere luftig, og aircondition er standard i LT. Motoren med 86 hk virker dog bovlam, og den bløde undervogn er nok komfortabel, men gør absolut ikke bilen til en svingmester. Det værste er dog prisen på hele 170.000 kr. Det er alt for dyrt.

Kia Rio er med sine slebne elegante former og en næsten Seat-agtig afrunding en af klassens flotteste biler, og de gode takter fortsætter inden døre, hvor man har et overskueligt cockpit. Der er lige knap så meget plads som i Chevrolet, til gengæld kører den bedre end begge konkurrenter, uden at det går ud over komforten. Motoren har også bedre overskud end i Aveo, og man savner ikke kræfter i det daglige. Aircondition er standard i modellen til 140.000 kr. Hvis man dertil lægger de syv års garanti, har vi en vinder.

Hyundai i20 er den ældste bil her i feltet, og det kan man godt fornemme. Trods et helt aktuelt facelift virker bilen en anelse bedaget, og det er lidt svært at se, hvorfor man skal købe en i20 i stedet for den mere moderne Kia Rio, som den deler teknik med. Prisen er nemlig nøjagtigt den samme, altså 140.000 kr. for en 1,2 benzinmotor med mellemudstyr, som indeholder aircondition. Men i20 er da bestemt en ganske rummelig bil, og motoren gør det også godt. Selve bilen virker bare lidt gammeldags.

1 af 3 
2 af 3 Kiaerne er flotte uden på, men inden i følger cockpittet flot op med et godt overblik. (Foto: Peter Leth-Larsen)
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen