Ferrari-kører skal betale 2 mio. i erstatning

En oplevelses-tur i en Ferrari gik galt - nu skal manden betale 2,3 mio. i erstatning

  • En tur i en Ferrari ender med at koste den 23 årige schweizer Sebastian Vogel en erstatning på 2,3 mio. kroner
En tur i en Ferrari ender med at koste den 23 årige schweizer Sebastian Vogel en erstatning på 2,3 mio. kroner
1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

En ung schweizisk mand skal betale en kæmpeerstatning efter at han forleden kørte galt i en Ferrari 360 Challenge Stradale.

Det hele begyndte med, at den 23-årige Sebastian Vogel købte en kupon til en køretur i Ferrarien via et site, som svarer til de danske rabat-sites Sweatdeal og Groupon.

Prisen var blot 225 kr. Og kort efter så han sig selv bag rattet i den sjældne Ferrari, som i 2004 havde en nypris på 1,5 mio. kroner.

På en sognevej i nærheden af hovedstaden Bern mister ungersvenden kontrollen over bilen og ramler ind i en Audi.

Sebastian Vogel er efterfølgende blevet mødt med et erstatningskrav på 2,3 millioner kroner, selvom bilen var fuldt forsikret. Forsikringsbetingelselserne gælder dog kun, hvis chaufføren overholder fartgrænserne - hvilket politiet i Schweiz antager, at Sebastian Vogel ikke har gjort. Hvordan prisen for den gamle Ferrari kan blive så høj, melder historien ikke noget om. Du kan købe en tilsvarende model på mobile.de for omkring 700.000 kr.

Det schweiziske politi er i øjeblikket i gang med - via bilens GPS-system - at finde ud af hvor stærkt Sebastian Vogel har kørt.

LÆS OGSÅ: Letsindig Ferrari-kører fik millionbøde

Tjek din forsikring
Herhjemme burde det ikke kunne ske. Køber man en tur i en Ferrari hos f.eks. hos firmaet gr8experience (ja, det hedder det altså) kan man i yderste konsekvens komme til at betale 10.800 kroner i selvrisiko, fortæller Isabel Carlsson Ekstra Bladet, da vi ringer for at finde ud af, om Sebastian Vogel ville kunne komme ud for noget tilsvarende herhjemme.

Men det er selvfølgelig altid en god ide at læse alle betingelserne inden du sætter dig bag rattet af en million-sportsvogn.

Hos det svenske firma følger der altid en instruktør med i passagersædet, som sørger for at du holder dig inden for grænserne af din egen formåen.

FERRARI-FJOLS: Blær på nettet ender i fængselsstraf

LÆS OGSÅ: Fik konfiskeret sin fars Bugatti

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik