TV: Audi A3 med mere plads

En mere praktisk femdørs udgave af Audi A3 er netop præsenteret: Audi A3 Sportback

« Forrige
1 af 4
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Vi nåede knapt at få tørret øjnene efter præsentationen af den flotte Audi A3, før Audi er klar med Sportback-versionen, som bliver den i stand til at råde bod på A3'erens største akileshæl: de dårlige pladsforhold i bagsædet.

Audi A3 Sportback er nogenlunde på størrelse med forgængeren, og samtidig små syv cm længere end tredørsmodellen.

Med målene 431 x 178 x 143 cm i højden overgår den kun forgængeren ganske lidt, mens den for pladsen og køregenskaberne vigtige akselafstand er vokset med 58 mm til 264 cm Sammenlignet med A3 3-dørs har den 5-dørs model 3,5 cm mere akselafstand.

Blot 1,2 ton
Audis såkaldte ultra-letvægtsteknologi holder styr på vægten. I udgaven med 1.4 TFSI-motor vejer den bilen uden fører og brændstof 1.205 kg eller 30 kg mere end tredørsmodellen. Det lyder som et lille offer for bedre plads i bagsædet.

Læs alt om den "almindelige" A3

Større bagagerum
Interiøret i den nye A3 Sportback har en elegant udformning, som vi er vant til fra Audis vedkommende.

Bagagerummet byder på acceptable 380 liter, og når ryglænene er klappet ned, stiger tallet til 1.220 liter - vel at mærke med en plan flade.

Audi leverer i første omgang den nye A3 Sportback med en diesel- og to benzinmotorer. Lidt senere følger to diesel- og to benzinmotorer yderligere.

Den nye (eller næsten nye) 2.0 TDI, hvor balanceakslerne nu roterer i krumtaphuset, fås i to forskellige varianter. I versionen med 150 hk og 320 Nm hedder tallene for A3 Sportback med forhjulstræk 8,4 sekunder fra 0-100 km/t og 213 km/t på toppen. Forbruget opgives til 23,8 km/l.

Let motor
Den nye 1.4 TFSI har en motorblok vejer kun 107 kg - 21 kg mindre end forgængermotoren. Den yder 122 hk og giver en topfart på 203 km/t. Forbruget ved blandet kørsel ligger på 18,9 km/l.

Den nye 1.8 TFSI, som er den foreløbig kraftigste benzinmotor i programmet, yder 180 hk. Den kombinerer den direkte indsprøjtning med en ekstra indsprøjtning i indsugningsmanifolden og justerer ventilslaget efter behov via et særligt ventilløfte-system. 0-100 km/t på 7,3 sek., tophastighed 232 km/t.

Alle motorer i den nye Audi A3 Sportback er som standard udstyret med en 6-trins manuel gearkasse. Samtlige motorer fås med en dobbeltkoblingsgearkasse med seks eller syv gear afhængig af motorstørrelsen.

Den nye Audi A3 Sportback forventes på det danske marked i februar-marts 2013.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik