Persondata politik

Tak for kvalme Casper Elgaard

BMW's kørekurser er et kick fra en verden uden vanvittige bilafgifter

 

BMW begyndte som den første bilproducent i 1977 at tilbyde kørekurser. Her kunne du - og kan stadigvæk - lære at reagere korrekt i trafikken og være forberedt på de farlige situationer. Og så kan du køre stærkt - lovligt!

Men i modsætning til de kedelige kørekurser, du ellers kan købe dig til, bliver du ikke tvunget til at tilbringe hele dagen i en Toyota Avensis 1,6 eller en ditto Mondeo. Næ, hos BMW får du lov at køre alt hvad BMW har opfundet af vanvittige maskiner de sidste par år: BMW M5, BMW X5M og den grotesk store X6M - og naturligvis også en den fede V8-motoriserede M3 plus en række nyheder som 6-serie Gran Coupé.

Sindssyg bil
Og når du er mæt af accelerationsdueller og bremseprøver i brølende V8'ere, kryber du ned i en af de mange Minier for at lære at bremse i sving. Og det er faktisk rigtig interessant oplevelse at være med til. Og med mindre du er racerkører eller har årskort til FDM Jyllandsringen kan du helt sikkert lære noget om at styre og bremse.

Men indrømmet - nogle af de prøverne har jeg kørt så mange gange, at jeg tog mig selv i at tænde for radioen i en BMW 640 ... og i en Mini diesel. Men muligheden for at få lov at opleve de forskellige M-modeller lige efter hinanden er helt enestående uanset om du har planer om at købe en eller bare vil have én på opleveren.

Kommer du f.eks. fra en BMW M3 og stiger over i en X5M med 555 hk får du en oplevelse af at nogen har plantet en ond rodeotyr mellem under din bagdel. En X5M er et sindsygt køretøj! Alt for høj, alt for mange kræfter - men forbandet sjov.

Den sidste del af øvelsen tilbragte jeg på bagsædet af en M5, mens jeg desperat forsøgte at få selen rullet ud og sat den i selelåsen. Det lykkedes ikke, og jeg nåede ikke at tage billeder. Men tak for kvalme Casper Elgaard.



Parker Ferrarien i spisestuenParker Ferrarien i spisestuen



PRAKTISKE INFORMATIONER

Hvor: Sjællandsringen ved Roskilde.

Datoer: Spørg BMW

Tid: Holdene er i hverdage enten fra kl. 8-14 eller kl. 14-20. Weekend fra kl. 10-16.

Pris: 3.750 kr.

Biler: Bl.a. M5, X6M, X5M, M6 Cabriolet, 640d Coupé, 640d Gran Coupé, 650i Cabriolet, 5-serie Sedan, 5-serie Touring, 3-serie Sedan (bl.a. 328i, 330d, 335i), 1-serie, MINI Hatch, MINI Countryman, MINI Roadster, MINI Cabrio, MINI Coupé og MINI Clubman.

Årets sidste kørekursus foregår i dag, men du kan allerede nu tilmelde dig og sikre dig en plads i en M5 til næste efterår! Klik her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik