Elbiler er livsfarlige

Elbiler er farligere end andre biler ved lav hastighed - EU-lov på vej

  • Sådan en Renault Fluence er sikrest når den står stille. Kører den, kan de bløde trafikanter nemlig ikke høre den.
« Forrige
Sådan en Renault Fluence er sikrest når den står stille. Kører den, kan de bløde trafikanter nemlig ikke høre den.
1 af 2
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Havde der været lyd på den eldrevne skraldebil, er det muligt at ulykken, som i går aftes på tragisk vis dræbte en amerikansk turist på Strøget, kunne være undgået.

Elbiler er nemlig nærmest pr. definition farligere end andre biler ved lav fart. Og det er de, fordi vi ikke kan høre dem nærme sig, fortæller Torben Holm Pedersen, der er Senior Technology Specialist og beskæftiger sig med lyde til elbiler i forskningsfirmaet Delta.

- Vi bruger nemlig vores hørelse til at orientere os i trafikken, fortæller Torben Holm Pedersen. Og for ham er det lige så indlysende at elbiler skal have lyd, som at vi cykler med lygter på, når det er mørkt.

I USA er Præsident Obama netop ved at lægge hånd på en ny lov, som skal sikre, at elbiler afgiver lyd. En amerikansk rapport har nemlig fastslået, at elbiler, bør være udstyret med et lydsystem.

Læs også: Skraldemand i chok efter turisttragedie

Flere ulykker med elbiler
Det amerikanske færdselssikkerheds-organ (NHTSA) dokumenterede i 2009, at elbiler i højere grad end andre typer biler er involveret i uheld med fodgænger og cyklister. Og især blindeorganisationer i USA har været med til at presse på for at gøre lyd på elbiler obligatorisk.

- Også i Europa er vi på vej med en lov, som påbyder lyd på elbiler, og loven vil læne sig kraftigt op ad den amerikanske lov på området, fortsætter Torben Holm Pedersen.

Læs også:

Prius lydløs Bil nyheder 5. maj 2010 Se også: Elbiler får egne jingles

Bilindustrien vil ikke
Men "lydloven" har også modstandere - både blandt miljøfolk og i bilindustrien. Miljøargumentet er, at det ville være dumt at tilføje en ny støjkilde, når vi nu endelig er sluppet af med støjen. Og bilindustrien er ikke interesseret i at fordyre bilerne. Bilproducenterne vil f.eks. ikke være med til at anbringe en lille højttaler i begge ender af bilen - hvilket ellers ville halvere støjen, fordi man kan sende den i den retning, man kører, fortæller Torben Holm Pedersen.

- Det vi taler om er ikke nogen stor, larmende og irriterende lyd - men derimod en meget svag lyd, som kun bruges ved hastigheder op til 25 km i timen. Over den hastighed støjer elbiler nemlig lige så meget som andre biler.

Ingen lyd i ny elbil
Den nye Renault Fluence er en af de biler, som ikke har advarselslyd - og som du kan se i ovenstående TV-indslag bliver bilen ikke opdaget af fodgængere, når man nærmer sig. Andre biler - F.eks. Nissan Leaf, som blev årets bil i Europa i 2011 har en indbygget lyd, men det er chaufføren der skal aktivere den. Opladningshybriden Opel Ampera har et decideret fodgængerhorn, som ikke er så kraftigt som det almindelig horn.

Hos FDM er man også obs på sagen med de lydløse elbiler, oplyser Louise Skov, som er konsulent i Økonomisk Politisk sekretariat hos FDM.

- Indtil videre ser vi det ikke som et hverdagsproblem, fordi der stort set ikke er elbiler i Danmark, men vi skal faktisk deltage i et advisory-board (et råd, red), som handler om lyd til elbiler, fortæller Louise Skov.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik