Gør bilen klar til ferie med ungerne

Gear og lir der sikrer en nem, sikker og hyggelig køretur

  • Jacko på fladskærmen sikrer ro på bagsædet, når ferien foregår på Europas landeveje. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
« Forrige
Jacko på fladskærmen sikrer ro på bagsædet, når ferien foregår på Europas landeveje. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
1 af 2
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

'Er vi der ikke snart?'

Alle, der har kørt i bil med børn, kender disse fem ord og ved, at spørgsmålet højst sandsynligt akkompagneres af skrig, skrål og højfrekvent hyleri.

Men ro på. Inden du griber telefonen og afbestiller sommerhuset eller ferielejligheden af ren og skær angst for den kommende biltur, vil Ekstra Bladet Biler servere dig opskriften på, hvordan du med hele familien kan køre fra Hillerød til Harzen uden at blive døv og/eller sindssyg.

LÆS OGSÅ: Så hold dog kæft

Det handler om at gøre turen sjov og underholdende og bilen til et attraktivt sted at opholde sig – både for dig selv og for børnene.

Thule foto Anders Berner Bil nyheder 13. okt 2011 Se også: Vupti - sådan får du ekstra plads til bagagen

Noget for alle
Elektronisk underholdning som dvd-afspillere er efterhånden kommet ned i et prisleje, hvor alle kan være med. Og har du netop brugt penge på en iPad eller en anden tavle-computer, er det også en glimrende rejsekammerat for dine poder.

Uden mad og drikke dur helten ikke, og med en køleboks sat til cigarettænderen behøver menuen hverken at stå på lunkne klapsammenmadder eller friturefedtet junk fra motorvejens gastronomiske fejlskud.

Der findes også mere lavpraktiske hjælpemidler, som bagsædebakker og opbevaringslommer, der kan gøre køreturen mere overskuelig.

Studer listen, og find netop dit kommende rejsetilbehør. Diverse gear og grej er venligst udlånt af T. Hansen.

Dvd-afspiller til bilen





Set til 1099 kroner

Der er nu ikke noget, der skaber ro, som en god film. Og med en af de smarte dvd-afspillere, er det muligt at rykke favoritbeskæftigelsen ud i bilen. Der er mange modeller på markedet i alle prisklasser. Her har vi valgt en model, som man med en trådløs controller også kan spille spil på.

Hold mad og drikke kølig





Set til 499 kroner

Kølebokse fås i et utal af varianter lige fra miniudgave af et klassisk amerikanerkøleskab til mere high-tech-udgaver. Størrelse og pris varierer enormt, og det er derfor vigtigt, at du gør dig klart, hvad dit behov er.

– De fås fra seks liter op til 60 liter. Mange af dem har også en varmefunkton, hvor man kan varme mad eller mælk op til 60 grader, fortæller produktchef ved T. Hansen Lars Dahl.

Omformer til cigarettænder





Set til 129 kroner

Der findes et hav af omformere og adaptere til bilens ene cigarettænder. Denne model gør, at du har to udtag i stedet for et samt et usb-udtag, hvor du kan oplade din smartphone, mp3-afspiller eller andet elektronisk udstyr. Der findes også omformere, der giver et regulært 220 volt-udtag, så du i princippet kan tage din støvsuger med på turen.

Tablet-stativ





Set til 299 kroner

iPods, iPads og iPhones samt en lang række tablets af andre fabrikater er hvermandseje. De tavle-computere er så brugervenlige, at også børn kan have stor fornøjelse af dem. Det gælder også på køreturen, hvor der er mange timers underholdning med både film og spil. Med dette stativ er det nemt at fastgøre skærmen til nakkestøtten, så børnene bedre kan se.

Peter Plys beskytter bagsædet





Set til 99 kroner

Har du mindre børn, er bagsiden af dine forsæder garanteret møgbeskidte. Af en eller anden grund elsker børn at sparke til sæderne og tvære jord og sand ud over det hele. Med et beskyttelsesdækken behøver du ikke bekymre dig om snavsede sæderygge længere.

Bagsædebakke til børnene





Set 179 kroner

Bagsædebakken spændes bag på forsæderne, så børnene har et bord og opbevaringsplads til alle deres ting. Det er en nem måde at undgå rod på, og med et bord letter det børnene, når de skal spise.

Opbevar alle dine ting





Set til 79 kroner

Dette er en meget billig og meget nem måde at få styr på bagsædet på. Efter få timer i en bil ligner bagsædet ofte en losseplads. Det er derfor rart at kunne opbevare alle stumper i smarte lommer. Lommen spændes bag på forsæderne, og børnene har plads til det hele.

– Lommen er også en sikkerhedsforanstaltning. Ved en kraftig opbremsning kan en løs colaflaske blive et farligt projektil. Det kan man undgå, hvis sådanne ting er gemt væk i lommer, mener Lars Dahl.

5 gode råd til bilferien

FDM's feriekonsulent Fredrik Valmin giver dig sine trick til en fed ferie for alle:

1 Forbered bilen. Det er altid vigtig at gå bilen igennem, inden man kører langt. Tjek reservehjul, advarselstrekant og andet udstyr inden afgang. Sørg for at montere barnesæderne korrekt, og gør noget ud af at gøre bagsædet til et rart sted at være.

– Nogle ekstra puder og tæpper kan gøre det hyggeligt og mere behageligt for børnene på bagsædet.

2 Forbered børnene. Det kan være svært for børnene at forstå de lange afstande, og det er derfor en god ide at forberede dem på, at de skal sidde i bilen i lang tid.

– Det kan være en god ide at tegne ruten ind på et kort. Man skal prøve at anskueliggøre for ungerne, at det kommer til at tage lang tid det her. Så kan man ved hver pause tegne ind på kortet, hvor langt man er kommet.

3 Hold pauser. På trods af underholdning og proviant bliver det altså kedeligt og indeklemt efter nogle timer i en bil. Det er derfor vigtigt at holde regelmæssige pauser, så I alle kan få lov at bevæge kroppen.

– Man skal sigte efter at holde pauser, hver anden eller tredje time. Det er vigtigt at få tisset af og strække benene. Nu begynder det jo også at blive bedre vejr, så måske skulle man tage en bold med ud. Det handler om at få brændt så megen energi af som muligt.

4 Mad og drikke. Det er vigtigt med en ordentlig forplejning. Mængden af mad afhænger selvfølgelig af, hvor langt I skal, men lad være med at tage for meget med.

– Der skal være masser af vand, og så noget fornuftig mad. Børnene må selvfølgelig gerne få lidt slik, men det skal ikke være hovedbestanddelen af deres mad, for så bliver de helt speedede. Og husk køkkenrulle eller vådservietter!

5 Underholdning. Man skal sørge for at indrette bagsædet, så der er masser at tage sig til. Dvd-afspillere, computere og gameboys er rigtig gode til at aktivere børnene, men der er også andre og mere gammeldags metoder.

– Lydbøger kan være en fremragende måde at samle hele familien på. Det kan være lidt ligesom at se en biograffilm sammen, hvor man snakker om den bagefter. Der er også mange gode, gamle, traditionelle lege, man kan give sig til, til når børnene ikke gider stirre ind i en skærm længere.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik