Persondata politik

Sensation: endelig en billig elbil

Renaults nye elbil Zoe giver dig ret til ubegrænsede mængder strøm til fast pris. Samtidig er prisen en sensation

  • Hvornår har du sidst set så cool en instrumentering?
« Forrige
Hvornår har du sidst set så cool en instrumentering?
1 af 3
Næste »
 

Renault Zoe er en af Geneve Motorshows mest interessante nyheder. Først og fremmest er den en af de første elbiler på markedet, som fra bunden er fremstillet som en elbil. Men ikke mindst gør Renault Danmarks udmelding om pris bilen rigtig interessant.

Zoe har premiere i produktionsversionen i Genève og den danske importør spiller ud med yderst stærke priser. Den koster 161.400 kr., når den når Danmark senere på året.

Prisen er uden batteri, som man lejer hos forhandleren for 699 kr. om måneden.

Senere med batteri-skifte
Rækkevidden er ifølge den danske importør cirka 140 km i realistisk brug i Danmark, hvilket vil dække langt de fleste pendleres daglige kørselsbehov. Kører man uden aircon og med defensiv kørestil er det muligt at komme over 200 km på en opladning.

Zoe er større end Clio med 408 cm i længden, 173 cm i bredden 156 cm i højden. Bagagerummet er på 328 liter.

Motoren yder 87 hk, og lithium ion-batteriet kan lades op i en almindelig stikkontakt på ni timer eller på en time med en hurtiglader.

Men ideen er faktisk at du samtidig med at du køber Zoe, spenderer 10.000 kr. ekstra på en specialstander hos f.eks. Better Place, som bliver stillet op på din adresse og giver dig strøm til f.eks. 15.000 km årlig kørsel for hvad vi gætter på bliver 1.000 kr. om måneden.

Du betaler således kun for antallet af km og ikke for den brugte mængde strøm. Det er altså lige meget for din økonomi om du kører med speederen i bund alle 15.000 km eller tager det mere med ro. Strømmen bliver naturligvis afregnet uden om din private elmåler.

Den samlede månedlige omkostning bliver således 600 kr. for leje af batterier plus omkring 1.000 kr. for strømforbrug.

Mikromotor
Renault lancerer desuden en helt ny og spændende benzinmotor på tre cylindre og blot 0,9 liter slagvolumen, som først og fremmest skal bruges i den kommende nye Clio 4. Ideen med at skille sig af med en cylinder er at man på den måde reducerer den indre friktion med 20 procent i forhold til en firecylindret motor med samme slagvolumen.

Den 90 hk stærke motor erstatter den i forvejen lille firecylindrede 1,2 TCE på 100 hk. Nok så vigtigt reducerer den forbruget med 25 procent i forhold til 1,2'eren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik