Elbil knust af kæmpe VW

Komisk ulykke: I Ålbæk i Nordjylland er en Tesla Roadster forulykket i et sammenstød med en Toyota Prius og en VW Touareg

  • Et sjældent syn: en elbil, en hybridbil og en stor VW med dieselmotor i samme uheld. En motorcykel var også involveret. Ingen kom heldigvis noget til. Foto: John Nuttall
« Forrige
Et sjældent syn: en elbil, en hybridbil og en stor VW med dieselmotor i samme uheld. En motorcykel var også involveret. Ingen kom heldigvis noget til. Foto: John Nuttall
1 af 3
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Savner du billige batterier til din Tesla Roadster eller din Toyota Prius? Så er det måske nu du skal slå til.

En lynhurtig el-drevet Tesla, en hybrid-Toyota og en stor VW Touareg er nemlig forulykket i samme ulykke.

Et opkald fra en person, som kender føreren af Teslaen, fortæller os, at ulykken foregik således:

- VW'en holdt forrest og var ligesom føreren af Teslaen og en motorcyklist standset for rødt lys i forbindelse med et vejarbejde ved den lille by Ålbæk i det sydgående spor mod Frederikshavn, fortæller vores kilde, N. som gerne vil være anonym

Både VW'en, Teslaen og motorcyklen, som du ikke kan se på billederne holdt stille, mens føreren af Toyotaen drønede ind i motorcyklisten, fortsatte ind i Teslaen, som blev skubbet ind under VW'en.

blev kastet af vejen, men slap på mirakuløs vis helt uden skader fra ulykken.

Føreren af Toyotaen overså de holdende biler, formentlig fordi han talte i mobiltelefon.

Vi fandt historien her

På sin egen bizarre vis, er det kommet til at se ud som om den store VW har haft lyst til at knuse den lille miljøvenlige sportsvogn.

Nordjyllands Politi er her til aften er travlt beskæftiget med at opklare et røveri, så de har ikke kunnet hjælpe os med yderligere detaljer.

Rygter fortæller, at det var den lokale elinstallatør, Steen Jørgensen, der var ude for at prøvekøre Teslaen. Men han var altså ikke skyld i ulykken, hvor ingen personer lykkeligvis kom alvorligt til skade.

Vi ved også at Teslaen kun var en uge gammel, og var ejet af Wind Estate A/S, som havde udlånt bilen til et arrangement, der skulle fremme anvendelsen af elbiler.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik