Opel Insignia med ny teknik

En faceliftet Opel Insignia er klassens mest økonomiske med op til 27 km/l

  • Siden introduktionen af Insignia i 2008 er der solgt 9.000 eksemplarer i Danmark og 600.000 på verdensplan! Bilen har haft stor betydning for Opel, men på det seneste trængt til en opdatering, hvilket den nu har fået.
« Forrige
Siden introduktionen af Insignia i 2008 er der solgt 9.000 eksemplarer i Danmark og 600.000 på verdensplan! Bilen har haft stor betydning for Opel, men på det seneste trængt til en opdatering, hvilket den nu har fået.
1 af 2
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Siden introduktionen af Opel Insignia i 2008 er der solgt 9.000 eksemplarer i Danmark og 600.000 på verdensplan.

Bilen har været et vendepunkt for Opel, men trænger til en opdatering - og det får den altså nu.

Udvendigt har Insignia fået en ny front og hækparti med LED-lygter, mens undervognen er opdateret for at gøre bilen mere komfortabelt og lidt sjovere på samme tid. Det er sket ved at udskifte støddæmpere, krængningsstabilisator og hele styretøjet.

Større ændringer
Inde i kabinen er ændringerne mere markante, da instrumenteringen nu præges af farveskærme og et nyt navigationssystem. 8” skærmen med navigation bliver standardudstyr på alle biler til erhvervsleasing ligesom bluetooth, opvarmeligt læderrat, klimaanlæg og fartpilot.

Motorprogrammet har fået tilføjet to nye turbodieselmotorer på hhv. 120 og 140 hk. Begge har klassens laveste forbrug med op til 27 km/l ved blandet kørsel - imponerende for en bil på over 1.600 kilo. Den billigste variant er den 140 hestes 1,4 liters turbo-benzinmotor, hvor priserne starter ved 300.000 kr.

Opel satser dog på Insignia som leasingbil, og beskatningsværdien starter ved 255.990 kr. Skal motoren køre på diesel beskattes du fra af 276.000 kr. for en variant med 120 heste under hjelmen.

Den opfriskede Insignia har Danmarkspremiere d. 26.-27. oktober.

Skær ned Opel
Det eneste vi godt kunne tænke os var lidt mere plads og lavere vægt i Insignia - det er nemlig to store svagheder ved Insignia, der vejer 200 kg mere end de mere rummelige Ford Mondeo og VW Passat - og i praksis rummer det samme som mange biler i klassen under.

I 2014 følger Opel op med en ny variant af Insignia kaldet 'Country Tourer'. Prisen er endnu ikke helt fastlagt, men kommer til at ligge omkring 580.000 kr. for 163 dieselheste, firehjulstræk, automatgear og et omfattende udstyrsniveau.



Bilsektionen Magasinet



Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik