Mere sex i Skoda

Fræk designstil med konceptbilen, Vision C - spørgsmålet er om Skoda får lov at bygge den

  • Skoda Vision C er den frækkeste konceptbil fra Skoda, vi har set. Designet indikerer, at mærket vil bevæge sig hen mod mere følelsesladet design.
Skoda Vision C er den frækkeste konceptbil fra Skoda, vi har set. Designet indikerer, at mærket vil bevæge sig hen mod mere følelsesladet design.
1/2
Næste »

I et forsøg på at lave noget specielt har flere og flere bilfirmaer og deres designere trykket taget ned om ørerne på de ombordværende og lanceret firedørs coupeer, der er værd at dreje hovedet efter.

Den frække kloning mellem lavloftet sportsvogn og familievenlig firedørs sedan tilbyder bl.a. Audi med A5 Sportback, den nye BMW 4-serie Gran Touring, og VW CC. Men nu blander ellers snusfornuftige Skoda sig med en ny konceptbil i Geneve der ser ud til at være mere fræk end familieduelig.

Om Vision C kommer på markedet, vides ikke, men designet skulle under alle omstændigheder være et fingerpeg om, at Skodas design skal være mere dynamisk og udfordrende end i dag.

Skoda vil gerne have bilkøberne til at føle noget og altså bevæge sig lidt væk fra de koldt kalkulerende bilejere, der udelukkende køber bilerne pga. fornuft.

Måske ny Superb
Flere iagttagere vurderer også, at en kommende ny Superb vil blive kraftigt inspireret af konceptet.

Men det er heller ikke utænkeligt, at tjekkerne kan finde på at sende en slags firedørs coupe udgave af Octavia på gaden. Fabrikken antyder i hvert fald selv, at nyheden peger på muligheden for nye typer karrosserier. Skoda lægger til stadighed mere vægt på, at mærkets modeller ikke alene skal være rummelige og praktiske, de skal også se godt ud, lyder det fra Skoda.

En ting er dog helt sikkert: Skoda får ikke lov at bygge en bil, som er billigere end en VW og ser bedre ud end en Audi ...

Mere Geneve motorshow:

Se også: VW Scirocco på stylter



Se også: Barsk Toyota Aygo



Se også: Peugeot 308 blev Årets bil i Europa



Se også: Nu bliver iPhone en del af bilen



Se også: Billigere Kia Sportage

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere
Seneste i biler
Biler Mest læste
Hent flere
EKSTRA Forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen