Persondata politik

Ferraris F70 får 950 hk

Ferrari topmodel får 950 hk og samme navn som en af USAs bonderøvs-truck nummer ét

« Forrige
1 af 4
Næste »
 

I forbindelse med en knap så hemmelig forevisning af den bil, der skal afløse Ferrari Enzo, kom det blandt andet frem, at Ferrarien får samme navn som USA's bedst sælgende pick-up-truck, Ford F-150.

Ferrarien skal nemlig hverken hedde Enzo eller F70, men F150. Det bizarre navnefælleskab med US-farmer-vogntøj number one - hvor der godt nok er en bindestreg til forskel - er givetvis ganske utilsigtet, men pudsigt er det alligevel.

Og nu til det mere alvorlige: Ved samme lejlighed kom der nemlig også heldigvis andre hidtil ukendte fakta på bordet om den topmodel.

Ferrari F150 får en V12'er, der yder 800 hk ved 9.200 omdrejninger i minuttet. Dertil kommer 150 hk fra det såkaldte HY-KERS-system. Sammenlagt får bilen altså 950 hk.

Formålet med HY-KERS-systemet er at reducere forbruget med 40 procent i forhold til en konventionel V12'er og at give motoren et ekstra og turboagtigt boost ved acceleration. HY-KERS-systemet er koblet direkte på den langsliggende V12 for enden af den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Drivlinien bliver meget lang, men ifølge Ferrari bliver tyngdepunktet i pakken lavere end normalt for en V12'er.

Ferrarien bliver desuden bygget i kulfiberkomposit, som du kan se på det ene af billederne.

Topfarten er 370 km i timen, og omgangstiden på Ferraris testbane, Fiorano, med Fernando Alonso bag rattet er et minut og 20 sekunder. Det er tre sekunder (og det er en hel del) hurtigere end end den hidtil hurtigste bil fra Ferrari: F12 Berlinetta.

Ferrari planlægger at bygge 499 styks til en pris på 1,2 mio. euro eller ni millioner kroner. Den bliver præsenteret på Geneve Motorshow om en måned.



 

LÆS OGSÅ: Se også: Verdens dyreste mikrobil Verdens dyreste mikrobil

Specs på Ferrari F150

800 hk ved 9,200 omdr. plus 150 hk fra KERS-systemet

Moment: 1000 Nm

Vægt: 1,270 kg

100 km/t: 3 sekunder

0-200 km/t: 7 sekunder

Topfart: 370 km/h

Bremseevne: 200 km/t til 0 på 115 meter



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik