16.000 danske Toyotaer kan have el-fejl

Toyota Danmark maner til besindighed efter million-tilbagekaldelse

  • En Toyota Yaris som denne fra 2007 er i risikozonen. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
En Toyota Yaris som denne fra 2007 er i risikozonen. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
1 af 1
 

Op til 16.000 danske Toyota-ejere kan inden for kort tid få deres bil indkaldt til tjek på et Toyota-værksted, efter at Toyota på verdensplan har tilbagekaldt 7,43 millioner biler.

Det drejer sig om enkelte Rav 4 og et større antal Corolla, Auris og Yaris, der er produceret i årene 2006-2008.

Årsagen til tilbagekaldelsen er en fejl ved betjeningen af el-ruden i førersiden.

Læs også:

Se også: Toyota tilbagekalder farlige biler

I USA hvor 2,5 millioner biler skal til kontrol er fejlen rubriceret som om, at der kan gå ild i bilen.

- Men helt så voldsomt er det ikke, siger Toyota Danmarks pressechef Anders Tystrup, til ekstrabladet.dk.

- Det værste, der kan ske er, at knappen smelter på grund af varmeudvikling, men bilejerne behøver ikke at frygte, at bilen pludselig bryder i brand, siger Anders Tystrup til ekstrabladet.dk.

Risikoen for at knappen smelter skyldes en fejl ved fabrikationen af bilerne. Det handler om, at der ikke er tilstrækkeligt med den smørelse, der skal få knappen til at glide friktionsløst efter flere tusinde ganges brug.

- Hvis man oplever at knappen er træg og forsøger at få knappen til at glide bedre ved hjælp af uautoriseret smørelse, kan problemet med varmeudvikling og den smeltende knap opstå, siger Anders Tystrup.

Det er altså kun, hvis man selv forsøger at afhjælpe problemet med den træge betjeningsknap ved hjælp af uautoriseret smørelse, at problemet kan opstå.

- Det er vigtigt at sige, at der er ingen grund til at folk går i panik. Man kan trygt køre videre i sin bil, siger Anders Tystrup.

De af de 16.000 bilejere, der skal have bilen tjekket, får snart et brev med information om kontrollen af knappen til el-ruden.

- Når vi får stelnumrene fra Japan, vil der blive sendt breve ud til bilejerne. Det vil tage cirka en time at få bilen kontrolleret og udbedret, og det gøres uden beregning for ejeren. Hvis man først opdager dette om et år og først kommer der, er det fortsat uden bereging for ejeren, siger Anders Tystrup til ekstrabladet.dk.

Læs mere om tilbagekaldelsen her.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik