Persondata politik

Blodhunden slippes løs i dag

Glem formel 1-biler og Le Mans-racere. Her er verdens hurtigste køretøj

  • Under det lange, strømlinede karrosseri er Bloodhound SSC udstyret med en EJ200 Eurofighter Typhoon-jetmotor i kombination med en 400 kg tung raket-motor. Alene opstarten af bil og jetmotor kræver en 800-hestes V8-motor, som er placeret midt i fartøjet.
« Forrige
Under det lange, strømlinede karrosseri er Bloodhound SSC udstyret med en EJ200 Eurofighter Typhoon-jetmotor i kombination med en 400 kg tung raket-motor. Alene opstarten af bil og jetmotor kræver en 800-hestes V8-motor, som er placeret midt i fartøjet.
1 af 3
Næste »
 

Glem farttosserne der trækker sorte striber på bygadens asfalt. Handler det om rå fart på den anden side af lydmuren, kræver det en Bloodhound.

Med lige så mange hestekræfter som næsten 100 formel 1 biler er der grundlag for et lydorgie af en anden verden, når teamet bag Bloodhound starter den vantittige bil op i dag i Newquay Cornwall Airport.

Målet er at drøne igennem lydmuren og nå en topfart af mindst 1.000 mph svarende til 1.609 kilometer i timen eller 1,4 gange lydens hastighed. Hvis du ellers kan nå at opfatte det, for den vil rykke 50 meter, hver gang du blinker med øjnene.

Se raketbilen køre omkap med et projektil fra en revolver i indslaget, som ligger til højre for artiklen

Rekordbilen, som har været fire år undervejs er udstyret med en raketmotor på intet mindre end 135.000 hk.

1,4 gange lydens hastighed
De kommende år skal bilen testes, så den kan blive klar til rekordforsøget i 2014 (oprindelig 2012).

Hastighedsrekorder på det niveau kræver en fuldstændig plan flade. Det nye forsøg skal derfor foregå på Hakskeen Pan, en 19 kilometer lang og fem kilometer bred saltslette i det nordøstlige Sydafrika.

Flad som en pandekage
En måling af terrænet har vist en variation på kun 6,1 millimeter over en strækning på 2 km, så banen skulle være god nok ... hvis der ellers er vindstille.

En sidevind på et par sekundmeter svarende til modvinden ved afslappet gang kan blæse bilen ud af kurs. Og sidevinde kan komme ud af det blå i de korte øjeblikke bilen er i fuld fart.

Rekordforsøget stiller enorme tekniske, organisatoriske og ikke mindst fysiske krav til folkene bag projektet.

Piloterfaringer
Når Andy Green til sin tid fyrer den af, bliver han presset tilbage i sit sæde med en kraft svarende til 3g – altså tre gange sin egen vægt – så han får brug for al sin erfaring som jagerpilot fra Phantom-eskadrille i RAF.

Ikke kun mens Bloodhound accelererer, så blodet løber fra hovedet og cockpittets instrumentering begynder at flimre for øjnene, men også når bilen skal standses. Når han slukker for raketmotoren, bremser bilen med op til 3 gange tyngekraften.

Ved 1287 km/t udløses dens luftbremser. Ved 965 km/t udløses dens bremsefaldskærme, og først når farten er nede omkring 320 km/t, kan han begynde at bruge de kulfiberbremser, som skal bringe bilen til et definitivt stop.

Følg teamet via dette link.

Se også: Sid med bag rattet i en rigtig raketbil, der kører 740 km i timen

F1-motor som brændstofpumpe
Mændene bag de to seneste rekorder er englænderne Richard Noble; 1149,3 km/t i 1983 og Andy Green; 1227,9 km/t i 1997. De står også i spidsen for det nye projekt.

Noble er manden bag projektet, mens Green er manden bag rattet i den 13,4 meter lange overlydsbil, der drives af tre motorer; en jetmotor og en raketmotor med en 800 hk hjælpemotor, en 12-cylindret Cosworth Formel 1-motor til at trække brændstofpumpen.

Den 50-årige pilot har en helt særlig plan med rekorden.

Se også: Hvis du savner respekt i MC-klubben: Harley med raketmotor

- Her efter 15 år, kører vi et uddannelsesprogram, som vi kalder Bloodhound, med det formål at slå den hidtidige rekord og samtidig dele den teknologi, som vi benytter i projektet med en hel generation af unge mennesker.

Da raketbilen ikke har kørt endnu, har teamet produceret en række HD-videoer, som gør at folk kan relatere til virkeligheden. Videoen i EB player er således en battle mellem et kampfly og Bloodhound-raketbilen lavet på en tegneserie-agtig måde.

Vi følger op på historien ...

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik