Persondata politik

Snøft: BMW får forhjulstræk!

Ni kommende modeller og varianter vil få tværliggende frontmotor og forhjulstræk

« Forrige
1 af 2
Næste »
 

Nu står verden ikke længere. BMW viser i disse dage en konceptbil, som tyskerne kalder BMW Concept Active Tourer - med forhjulstræk.

Det er første gang i BMW’s historie, at det sker. Den nye forhjulstrukne platform under konceptbilen kommer til at spille en vigtig rolle for BMW’s fremtid. Faktisk skal hele ni modeller bygges på den. Ud over konceptbilen gælder det også den næste 1-serie, som altså skifter til forhjulstræk - ja græd du bare ...

Den høje konceptbil minder konkret om noget, der kunne være en fremtidig GT-udgave, det vil sige en femdørsbil, som skal være en direkte konkurrent til Mercedes-Benz’ B-klasse. Desuden skal platformen bruges til næste generation Mini, der kommer i 2013.

190 hk og 40 på literen
Active Tourer er firehjulstrukket eller skiftevis for- og baghjulstrukket, for mens benzinmotoren er tværstillet og trækker på forhjulene, sidder der en elmotor ved bagakslen.

BMW’s konceptbil er en opladningshybrid, hvor en nyudviklet trecylindret benzinmotor på 1,5 liter arbejder sammen med en elmotor. Planen er at den skal kunne køre omkring 30 km på strømmen fra stikkontakten inden den trecylindrede motor tager over.

Ydelsen fra hver af de to motorer opgives ikke, men deres samlede effekt er 190 hestekræfter. De officielle tal: 40 km pr. liter, 60 gram CO2 pr. km, 0-100 km/t. på otte sekunder og en topfart på 200 km/t.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nyheder fra Toyota på Paris Motorshow

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik