Persondata politik

Sjovere end naboens Audi A4

Volvo V60: Den mindste diesel gør et godt job i Volvos mellemstore - og den er sjovere end Audi A4

 

Konkurrencen i den lille prestigeklasse, hvor Volvo V60 befinder sig er hård og ubarmhjertig. Og hvorfor er det også lige jeg skal vælge en Volvo, når en BMW 3-serie eller Mercedes C-klasse står og lokker til nogenlunde samme priser?

Sådan har køberne det helt tydeligvis, for når Audi sælger 1.100 styks A4 på godt et halvt år, sælger Volvo cirka 280 af 60'eren som sedan og stationcar. Ikke desto mindre er V60'eren er pæn succes for Volvo, og med den mindste diesel sammen med Volvo/Fords fine automatgearkasse er der endnu en god grund til at vælge V60. Ganske enkelt fordi du ikke kan få de svagest motoriserede Audier med automatgear - og for mange er det ganske enkelt et must, når indtrykket af luksusbil skal fuldendes.

Sjovere end du tror
Og hvis du tror, at V60 er kedelig at køre, kan du godt tro om: den har f.eks. et yderst velfungerende styretøj, som rent faktisk gør, at du føler dig at du føler dig bedre forbundet med mekanikken end du gør i en Audi A4 - den næsten lige så underholdende som at køre BMW 3-serie, men også kun næsten, for BMW har baghjulstrækket, som til enhver tid gør en bil bedre kørende udfra en sportslig betragtning.

Bil nyheder 29. aug 2012 Se også: Volvo er nummer ét i sikkerhed

Dyr fornemmelse
Den lille 1,6'er, som Volvo har købt af Peugeot er mere magtfuld end det lille tal antyder. OK, 115 hk gør ikke bilen til en racer, men de 270 Nm betyder at de 115 hk er der næsten uanset hvilket gear du befinder dig i, og det er den slags, der giver dyr-bil-fornemmelse.

På papiret klarer V60'eren 22,2 km/l. I praksis er det meget længe siden, at vi har kørt små 1000 km på en tankfuld - i sig selv en præstation, og vores tidligere erfaringer med den motor viser det samme.

Se også: Brugttesten: Et godt køb

Langt mellem snapsene
Men det gør lidt ondt at vide at en BMW 320d med 184 heste gør det lige så godt, hvis du kører pænt. Og det er Volvos største problem netop nu - der er langt mellem snapsene på motorsiden, og at det er nødvendigt for Volvo at låne PSA-koncernens 1,6 diesel fortæller hele historien.

Billedtekster: (Hovedpix) Volvo V60 stikker af fra konkurrenterne med sit helt eget og meget Volvotypiske look. Tak for det.

Interiør: Igen typisk Volvo med den "svævende" midterkonsol og en ergonomi, som kun Volvo

V60 og konkurrenterne

Volvo V60 D2 Aut.

Motor: 1,6 diesel, fire cylindre på række

Ydelse: 115 hk / 270 Nm

0-100 km/t: 12,7 sekunder

Topfart: Ca. 195 km/t

Forbrug: 22,2 km/l

Pris: 440.000 kr (automatgear: 38.000 kr.)

Pris for testbil: 547.000 (med udstyrspakke Summum)

Billigste model: D2 Kinetic 115 hk 440.000 kr.





Audi A4 2,0 TDI 120 hk

Motor: 120 diesel, fire cylindre på række

Ydelse: 120 hk / 290 Nm

0-100 km/t: 10,9 sekunder

Topfart: 197 km/t

Forbrug: 21,2 km/l

Pris: 465.000 kroner (Automatgear fås ikke)



Billigste: 1,8 TFSI 120 hk 437.000 kr.





Mercedes Benz CDi180 120 hk

Motor: 2,1 diesel, fire cylindre på række

Ydelse: 120 hk / 300 Nm

0-100 km/t: 10,5 sekunder

Topfart: 208 km/t

Forbrug: 20,8 km/l

Pris: 496.000 kr. (+ automatgear 55.000 kr)

Billigste: 496.000 kr

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik