Dækfirma laver sin egen bil

Continentals elbil har en rækkevidde på 150 km og kan oplades på to timer. Desuden fylder batteriet næsten ikke noget

 

Tyske Continental er herhjemme mest kendt for sine dæk - f.eks. det testvindende sommerdæk PremiumContact 5.

Men Continental er samtidig en betydende underleverandør til bilindustrien med en samlet omsætning på over 225 milliarder kroner næsten alt hvad du kan komme i tanker om af elektronik og mekanik fra airbagfølere, førerinterfaces, indsprøjtningssystemer, luftaffjedringer og sikkerhedssystemer.

Og hvorfor så ikke selv bygge en bil?

Firmaet har indbygget 40 af sine komponenter til elektriske biler i en helt ny prototype. Både elmotor, batteri, styringselektronik, displays og naturligvis også bilens elmotor! Og så et karosseri fra samarbejdspartneren Renault, som tyskerne leverer en masse elektronik til. Karosserier laver Continental trods alt ikke.

Batteri stjæler ikke plads
De fleste af de 40 indbyggede systemer er i forvejen i produktion i eksisterende elbiler eller også er de på vej.

Motoren er en 70 kW asynkronmotor, som også er kendt fra Renault Fluence. I øvrigt den eneste elbilmotor, som ikke er afhængig af magneter fra sjældne jordarter, som skal købes af diktaturstater i Sydamerika. Men i modsætning til f.eks. Renault Fluence kan Continentals elbil oplades på et par timer via en 10 kW ladesystem.

Bilens batteri er også langt mere tidsvarende end i Fluence. Et 18 kW li-ion batteri giver en rækkevidde på omkring 150 km. Batteriet og hele styreelektronikken omkring det, vejer blot 154 kg (Renault Fluences batteri vejer hele 300 kg) og tager for en gangs skyld ikke plads op i hverken kabine eller bagagerum. Det er indbygget i under gulvet i en flad pakke og efterlader dermed bagagerummet i Renault Megane-karossen intakt.

Bil nyheder 25. aug 2012 Se også: Afgifter kværker miljøbilerne

Aktiv speeder
En helt ny og hidtil uset speeder med en indbygget aktuator gør det muligt for bilen at interagere med chaufføren afhængig af hvilket køreprogram bilen er sat i. Det betyder f.eks. at pedalen kan "lære" chaufføren at køre økonomisk ved at returnere et større eller mindre tryk mod chaufførens højrefod. Systemet, som kaldes Accelerator Force Feedback Pedal er ikke benyttet i produktion i dag, men det er planen at det skal bruges i almindelige brændstofbiler såvel som hybrid- og elbiler.

Den sku Renault ha bygget
Continental har i forvejen udviklet et særligt elbil-dæk, som vi her på Ekstra Bladet blev præsenteret for i Barcelona i marts måned. Det er hele 20 tommer stort og forholdsvist smalt (195 mm) og samtidig i en komfortabel profil (55) og giver en 30 procent lavere rullemodstand end normale dæk.

Continental har brugt seks måneder på at udvikle og bygge bilen og har allerede nu tilbagelagt over 10.000 km i elbilen, som fungerer som rullende eksperimentalstudie for firmaet.

Måske var det den bil Renault skulle have bygget i stedet for Fluence Z.E., som allerede ved introduktionen er en smågammeldags slæde med et enormt batteri, lang ladetid og et så godt som ikke eksisterende bagagerum?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik