Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Toyota overhaler General Motors

Japanske Toyota solgte i 2007 lige så mange biler på verdensplan som General Motors. Dermed er et amerikansk domæne ved at være brudt

15:49, 23. jan 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

General Motors er efterhånden alvorligt truet af Toyota, når det handler om at sælge biler. (Foto: AP)
General Motors er efterhånden alvorligt truet af Toyota, når det handler om at sælge biler. (Foto: AP)

Annonce

Efter syv årtiers dominans er amerikanske General Motors (GM) ved at blive overhalet, når det gælder salget af biler på globalt plan.

Japanske Toyota ligger nu side om side med GM.

GM solgte 9.369.524 biler verden over i 2007, men Toyota var en anelse foran med 9.370.000 køretøjer. Det viser tal, som blev offentliggjort i dag.

Imidlertid var forskellen så ubetydelig, at de to koncerner i praksis er lige.

GM har de seneste år haft problemer med det amerikanske hjemmemarked, som traditionelt har været bærende for koncernens salg. På verdensplan steg GM's salg dog med tre procent i fjor.

Men Toyota fortsatte den støtte fremgang på de fleste markeder verden over.

I en årrække har Toyota haft stor succes med salget af især personbiler - selv i USA. Således har Toyota Camry i mange år været en af de mest foretrukne bilmodeller blandt amerikanerne.

Annonce