Elbilernes nye paradis: Tyskland vil have en million elbiler på vejene

I løbet af få år skal Tyskland omdannes til et paradis for elbiler – regeringen på vej med plan til 15 milliarder kroner.

  • BMW i3 går tilsyneladende nogle gode år i møde. Det kan i hvert fald blive en af de biler, som kommer til at nyde godt af den tyske regerings nye mål om mange flere elbiler på vejene. (Foto: PR)
BMW i3 går tilsyneladende nogle gode år i møde. Det kan i hvert fald blive en af de biler, som kommer til at nyde godt af den tyske regerings nye mål om mange flere elbiler på vejene. (Foto: PR)

I Tyskland er man ikke i tvivl. Elbiler er fremtiden. Sådan må den seneste udmelding fra den tyske regering tolkes, da man her erklærer, at markedet for elbiler skal boostes med en indsprøjtning på to millarder euro – svarende til knap 15 milliarder kroner. Det skriver det tyske medie Auto, Motor und Sport

Det er den tyske finansminister, der netop har løftet sløret for den ambitiøse plan, som skal bruges på masser af ladestandere, statslige indkøb af elbiler og tilskud til private elbilkøbere.

Se også: Dyrt dansk design: Sprød sportsvogn til champagnefolket

Målet med den store milliardinvestering er, at der allerede om fire år skal være mere end en million elbiler på de tyske veje. Auto, Motor und Sport vurderer, at der på nuværende tidspunkt kører omkring 140.000 elektriske biler i Tyskland.  

Flere lande vil have elbiler
I det forgangne år var flere andre lande også på banen med ambitiøse planer på elbilområdet. Vi har blandt andet tidligere fortalt om et initiativ i Frankrig, hvor regeringen giver 75.000 kroner til bilejere, som skifter den gamle dieselhakker ud med en moderne elbil.

51987621.jpg Bil nyheder - 14. jan. 2016 Sammenligning: Så meget ligner Kias nye luksus-SUV en Volvo

Også Kina har fået øjnene op for de positive sider ved elbilerne. På grund af massive problemer med luftforurening har den kinesiske regering besluttet at reservere 10 procent af samtlige offentlige parkeringspladser til elbiler. Og antallet af ladefaciliteter til elbiler forventes i løbet af de kommende fire år at overstige fem millioner.

I Danmark går vi dog den modsatte vej. Efter et par år med spirende elbilsalg har regeringen valgt gradvist at fjerne afgiftsfritagelsen af elbilerne på det danske marked.

Se også: Clarkson indrømmer: Sådan fuskede vi i legendarisk Top Gear-afsnit

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere
Seneste i biler
Biler Mest læste
Hent flere
EKSTRA Forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen