Bil nyheder

Farlig investering: Værdien på brugte Tesla-modeller styrtdykker

Stort udbud og faldende efterspørgsel har sendt priserne på Model S ned

  • Siden årsskiftet er prisen på en brugt Model S i gennemsnit faldet med 11 procent ifølge Bilbasen. (Foto: PR)
Siden årsskiftet er prisen på en brugt Model S i gennemsnit faldet med 11 procent ifølge Bilbasen. (Foto: PR)

Næsten 3000 Tesla Model S blev solgt i Danmark sidste år. De nye afgifter fik mange interesserede til at slå til før årsskiftet for potentielt set at spare mange hundrede tusinde kroner afhængig af model og udstyr.

Se også: Nye krav kan koste små dieselbiler livet

Men hvor det for nogle var det sidste afgørende skub, der fik dem til at købe en ny bil til familien, så tyder nye tal på, at det for andre var en investering, som skulle munde ud i store gevinster ved et salg på den anden side af årsskiftet, når prisen på den eksklusive elbil ville blive mere end fordoblet.

- Antallet af Tesla Model S til salg har gennem den seneste tid ligget konstant på omkring 80-85 brugte modeller, men de seneste uger er udbudet øget markant, og det tyder på, at mange har købt bilerne som en investering før årsskiftet og nu forsøger at komme af med dem igen, fortæller markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen.

Se også: Kinesere skal hjælpe med første elektriske Aston Martin

Men den forventede afgiftsstigning fik ikke de forventede konsekvenser i lige så høj grad som først beregnet. EU-kommissionen underkendte den øjeblikke afgiftspålæggelse fra den danske regerings side, og i stedet bliver afgiften indfaset over flere år, hvilket ikke har medført den forventede prisstigning.

Lange liggetider
I skrivende stund står 113 Tesla Model S til salg på Bilbasen, men efterspørgslen er faldet markant, hvilket har medført, at bilerne nu står til salg i væsentligt længere tid. De såkaldte liggedage er nu helt oppe på 68 dage i gennemsnit, mens en Tesla tidligere som regel blev solgt, før der var gået 55 dage.

- Vi kan konstatere, at en række Tesla-ejere vil sælge deres biler nu, og at de er parate til at imødese et tab som er stort i forhold til de værditab, vi normalt ser på biler i Danmark. Hvis man har regnet med at kunne tjene på at købe en Tesla i efteråret og så efterfølgende sælge den, så er det modsatte tilfældet i øjeblikket, lyder analysen fra Jan Lang.

Se også: Billeder og danske priser: Her er den nye Volvo V90

Gennemsnitsprisen er siden årsskiftet faldet med 11 procent, og på nogle af modellerne er det noget, der kan mærkes. I Viborg holder eksempelvis en Model S 85 med et skilt på 749.900, hvilket er omkring 230.000 under nyprisen. Og i Sønderborg holder en anden Model S 90D, som koster 930.000, og selvom det for de fleste er mange penge, så er det alligevel omkring 270.000 under nyprisen.

Indehaveren af forretningen i Sønderborg fortæller til Ekstra Bladet, at bilen står til salg til samme pris, som den havde før indførelsen af afgiften, men selvom der ikke er et direkte tab, har der altså på den anden side heller ikke være nogen gevinst ved at købe bilen før afgiftsstigningen ved årsskiftet.

Se også: Ny Tesla til børn: Her er gaven til barnet der har alt

- Som det ser ud lige nu, vil jeg forvente, at især Tesla S-modellen kommer under større prispres på brugtbilmarkedet. Kort sagt, at priserne vil falde yderligere, lyder den klare melding fra Bilbasens markedsanalytiker.

Han understreger dog, at der fortsat bliver solgt Tesla'er, selvom efterspørgslen er mindre end forventet. For nylig var en Tesla Model S 90D til salg med et nedslag på 250.000 kroner, som blev solgt på én dag.

52514549.jpg Bil nyheder - 12. feb. 2016 Guide til valentinsdag: Find den perfekte bil til din date

Biler Mest læste

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen