Bil nyheder

Leasing eller køb? Her er de danske priser på den nye E-Klasse

Mercedes begynder nu salget af den nye E-Klasse - en nyudviklet og firecylindret dieselmotor og masser af udstyr skal styrke mærkets position på markedet

  • Den kommende E-Klasse er et vigtigt våben i kampen mod konkurrenterne, og nu er der endelig kommet danske priser på den eksklusive model. (Foto: PR)
Den kommende E-Klasse er et vigtigt våben i kampen mod konkurrenterne, og nu er der endelig kommet danske priser på den eksklusive model. (Foto: PR)

Det forgangne år blev et særdeles godt år for den danske importør af Mercedes-Benz. En stigning i salget på næsten 25 procent og et samlet salg på over 6000 biler satte en tyk streg under rekordåret for den tyske bilproducent.

52082085.jpg Bil nyheder - 19. jan. 2016 Populær delebilstjeneste lukker i Danmark

Der er dog også andre tyske bilmærker, som kæmper hårdt for markedsandelene. BMW sluttede året med lidt over 5000 solgte biler, mens Audi solgte omkring 7000 eksemplarer. For Mercedes er den kommende E-Klasse derfor et vigtigt våben i kampen mod konkurrenterne, og nu er der endelig kommet danske priser på den eksklusive model.

Standardudstyr og fra-priser
Alle E-Klasser vil i Danmark være udstyret med blandt andet LED-lygter, radio med Bluetooth, klimaanlæg med to zoner, sædevarme, regnsensor, 17’’ letmetal fælge og Remote Online, hvor man via sin smartphone kan kommunikere med bilen.

Se også: Dyrevenner jubler: Veganer-venlig Tesla på vej

Trods den relativt omfattende udstyrspakke begynder de vejledende priser ved 607.500 kroner for en E 200 (benzin) og en E 220 d (diesel). Til sammenligning koster en BMW 5-Serie fra 568.529 kroner, mens Audi A6 begynder ved 580.555.

Beskatningsgrundlaget på Business-udgaver, der er rettet mod erhvervsleasingmarkedet, starter på 510.000 kroner. I tillæg til det danske standardudstyr, vil de såkaldte Business-modeller også være udstyret med blandt andet designlinjen Avantgarde, 9-trins automatgear, parkeringssensor og bakkamera samt integreret navigation.

Se også: Clarkson indrømmer: Sådan fuskede vi i legendarisk Top Gear-afsnit

Priserne på privatleasing ligger også klar allerede nu. De begynder fra 6.995 kroner pr. måned inkl. moms og service. Hertil kommer der dog en ikke ubetydelig førstegangsydelse på 50.000 kr. Prisen er gældende for en leasingperiode på 36 måneder med 20.000 km om året.

Verdensnyheder inden for sikkerhed
En verdensnyhed i den nye E-Klasse er et system, der består af luftpuder, som er placeret i ryglænets forsæder. Hvis systemet opfatter en uundgåelig kollision, aktiveres puderne ca. 200 millisekunder før sammenstødet. Derved flyttes personerne i forsæderne ind mod midten af bilen og væk fra bilens sider.

Se også: Dyrt dansk design: Sprød sportsvogn til champagnefolket

En anden nyhed er et lydsystem, som er baseret på en menneskelig refleks i øret. Hvis bilen opfatter en risiko for et sammenstød, udsendes en lyd, der aktiverer den menneskelige refleks i øret og dermed forbereder passagerernes ører på lyden fra sammenstødet.

Den nye E-Klasse tager også endnu et skridt frem i forhold til semi-selvkørende systemer. Under navnet Drive Pilot tilbydes yderligere forfinede assistentsystemer til køkørsel, adaptiv afstandsregulering, nødbremsefunktioner og aktiv styring af bilen under både normal trafik og i tilfælde af farlige situationer og undvigemanøvrer med andre biler og fodgængere.

Se også: Fornem salgsrekord: Jeep fejrer jubilæum på toppen

Alle disse sikkerhedssystemer er dog ekstraudstyr i den nye E-Klasse.

Betjening via touchpads og smartphone
Også i interiøret finder vi en nyhed. Via touchpads på rattet kan de fleste af bilens infotainment-funktioner styres med lette berøringer som på en smartphone – og dermed uden at det er nødvendigt at tage hænderne fra rattet.

Se også: Svensk flagskib præsenteret: Her er priserne på Volvo S90

Desuden vil man ved hjælp af den fjernstyrede parkeringsassistent Remote Park Pilot, som ligeledes er ekstraudstyr, kunne parkere bilen med en app på en smartphone, uden det er nødvendigt at sidde i bilen.

Ny motorgeneration
Ved lanceringen vil to motoralternativer være tilgængelige: 220 d med en helt nyudviklet firecylindret dieselmotor og en firecylindret 200 benzin.

Se også: Ny øko-konceptbil: Volkswagen sætter strøm til Tiguan

Den nye 220 d er den første udgave af en helt ny motorgeneration. Den byder på 194 hk og en moment på 400 Nm. Brændstofforbruget er helt nede på 25,6 km/l, hvilket svarer til et CO2-udslip på 102 g/km. Efter lancering følger flere modelvarianter og motoralternativer, bl.a. den sekscylindrede E 350 d og senere også en hybrid model med plug-in teknologi.

Den nye E-Klasse lanceres i Danmark den 2. april 2016.

Se også: Vanvittigt teknisk vidunder: Alt om den nye Mercedes E-Klasse

Hent flere

Biler Mest læste

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen