Parkeringsapp forsøgt hacket: Nu er brugernes passwords spærret

ParkMan forsikrer, at ingen data er sluppet ud efter forsøg på hacking - spærrer samtlige passwords som en sikkerhedsforanstaltning

ParkMan bruges til at betale for parkering i en række af landets største byer. Foto: /ritzau/Jens Dresling
ParkMan bruges til at betale for parkering i en række af landets største byer. Foto: /ritzau/Jens Dresling

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send en mail til tech@eb.dk

Brugerne af ParkMan, der er en app til betaling for parkering, har spærret brugernes passwords.

Ifølge en besked, der er sendt ud til samtlige brugere, sker det som en sikkerhedsforanstaltning, efter ukendte gerningsmænd har forsøgt at hacke firmaets database.

Se også: P-vagter giver færre afgifter - men flere klager over dem

Chef: Intet er sluppet ud
Hackerne er gået efter både betalingsoplysninger, registreringsnumre, brugernavne og adresseoplysninger. Men ingen data er sluppet ud:

'Efter en grundig undersøgelse er vi nu sikre på, at ingen data er sluppet ud.'

'Ændring af password var blot en sikkerhedsforanstaltning,' skriver Philip Schmidt Langkjær, der er landemanager hos ParkMan, i en kommentar til Ekstra Bladet.

Se også: Parkerings-drama i København fortsætter: Nu tager sagen ny drejning

Alle får nyt password
De ramte kunder kan fortsat bruge deres app. Men hvis de logger ud eller vil have adgang til tjenesten på andre enheder, skal de bruge et nyt password.

Det får man ved at registrere, at man har glemt sit password - herefter fremsendes det nye password, som ParkMan har oprettet til alle brugere.

Se også: Tjek listen: Her får flest en p-afgift i København

Dokumentation: Det skriver ParkMan til brugerne

Kære ParkMan-bruger,

Datasikkerhed er blandt vores højeste prioriteter, og i denne sammenhæng har vi en vigtig meddelelse til dig:

Vi har begrundet mistanke om, at en udefrakommende aktør har forsøgt at tilgå ParkMans brugerdata. Som en sikkerhedsforanstaltning har vi derfor fornyet samtlige ParkMan-brugeres adgangskoder. Du vil fortsat kunne benytte ParkMans app som hidtil, men vælger du at logge ud fra din brugerkonto eller at benytte en anden telefon, tryk da blot på "Jeg har glemt mit password" for at få adgang til din ParkMan-konto igen.

Alle oplysninger vedrørende betalingskort er lagret hos en autoriseret betalingsoperatør, og er desuden under betroet bankovervågning. Der er ingen risiko for, at disse oplysninger har været tilgængelige for nogen udefrakommende aktør. Der har muligvis været tale om et indbrudsforsøg rettet mod oplysninger vedrørende bilregistreringsnumre, brugernavne eller adresseoplysninger. Ud fra vores forståelse er ingen uautoriserede tredjeparter kommet i besiddelse af nogen oplysninger. Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning.

Vi beklager ulejligheden.

De bedste hilsner,

ParkMan teamet

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send en mail til tech@eb.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen