Bil nyheder

Sammenligning: Så meget ligner Kias nye luksus-SUV en Volvo

Kia har netop præsenteret deres bud på en ny luksus-SUV. Den er stor, bombastisk og skinnende blank – men designet minder mistænkeligt meget om en konkurrerende model.

Her ses præsentationen af konceptbilen på biludstillingen i Detroit. Nederst i artiklen kan du selv vurdere, om du synes, den ligner en Volvo. (Video: NAIAS Detroit)
1/3
Næste »

Det plejer at være nogle af de kinesiske bilproducenter, der designmæssigt ikke holder sig tilbage med at læne sig gevaldigt op ad eksisterende modeller fra de europæiske og amerikanske bilproducenter. Men nu har Kia præsenteret en ny konceptbil, som hos flere internationale medier beskrives som meget lig Volvo XC90.

Lysterapeut på hjul
Før vi ser nærmere på sammenligningen, må vi hellere lige runde den egentlige nyhed. Der er nemlig nogle ret spøjse detaljer, som man ikke ser i de fleste andre biler.

Konceptbilen har blandt andet et terapeutisk lys indbygget i loftet, som skulle kunne modvirke jetlag. Den har også sæder med indbyggede sensorer, som kan overvåge passagerernes sundhedstilstand, så det kan jo være, den kan være et alternativ til de biler, der i dag bliver brugt til patienttransporter.

Se også: Dyrt dansk design: Sprød sportsvogn til champagnefolket

Drivlinjen består af en 3,5-liters benzinmotor, som yder 270 hk på den ene aksel. Den bliver suppleret af en elmotor med 130 heste, som trækker på den anden aksel, og dermed får bilen firehjulstræk og i alt 400 hestekræfter.

Unik eller komplet kopi?
Navnet på Kia-konceptet er Telluride, og den sydkoreanske bilproducent beskriver selv bilen som en syv-sæders luksus-SUV, der med ny avanceret teknik og høj komfort må forventes at skulle kunne konkurrere med blandt andre Audi Q7, BMW X5 og Volvo XC90.

Se også: Her er fremtidens Audi: Brint under hjelmen giver grøn power

Og netop sidstnævnte konkurrent bliver altså nævnt i flere sammenhænge som en uundgåelig inspirationskilde til Telluride.

- Kias nye Telluride-koncept får os til at løfte øjenbrynene. Konceptbilen har nemlig mistænkelige træk, som minder meget om Volvo XC90, skriver det hollandske medie Autovisie.

- Hvis man ser lidt nærmere, er designelementerne fra Volvo XC90 ikke svære at få øje på. Lige fra Tellurides form og til dens størrelse, skriver NY Daily News.

Se også: Fornem salgsrekord: Jeep fejrer jubilæum på toppen

Og i Volvos hjemland er man heller ikke i tvivl om, hvor sydkoreanerne kan have søgt inspiration til den luksuriøse SUV:

- Kias nye luksuriøse SUV minder meget om Volvo XC90, konstaterer den svenske avis Ekspressen kort og godt.

Herunder har vi samlet nogle billeder af de to modeller
Hvad mener du? Deltag i diskussionen i kommentarfeltet under billederne.

Se også: Svensk flagskib præsenteret: Her er priserne på Volvo S90

 

 

 

Bugatti Veyron Bil nyheder - 12. jan. 2016 Bugatti teaser for ny superbil – men de har glemt det vigtigste

Seneste i biler

Hent flere

Biler Mest læste

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen