Tæt løb i nyt rekordår: Her er de mest solgte biler i 2015

Kun ti styk adskiller første- og andenpladsen på listen over de mest solgte biler i Danmark i 2015

  • Peugeot 208 har i det forgangne år udfordret Volkswagen Up på toppen af salgslisten i Danmark. Se herunder, hvordan den franske minibil har klaret det. (Foto: PR)
Peugeot 208 har i det forgangne år udfordret Volkswagen Up på toppen af salgslisten i Danmark. Se herunder, hvordan den franske minibil har klaret det. (Foto: PR)

Det forgangne år blev endnu et rekordår for de danske bilimportører og -forhandlere. Aldrig før er så mange nye biler sendt ud på de de danske landeveje, hvilket blandt andet skyldes skarp konkurrence i toppen af salgslisterne.

Se også: Her er de mest sikre biler – og de farligste

De seneste år har Volkswagen nydt godt af at have mikrobilen Up i modelprogrammet. For selvom overskuddet på et salg af den billige model ikke er overvældende, så giver det kunder i butikken og på værkstederne. Og så kan det mærkes i salgsstatistikkerne.

Privatleasing sikrer fransk succes
Volkswagen Up har de seneste år været urørlig på toppen af listen, men i år har et andet populært mærke på det danske marked lagt sig i selen for at snuppe markedsandele fra den tyske konkurrent. Det er franske Peugeot, der har kørt hårdt på med blandt andet attraktive leasing- og finansieringskampagner, som nu kan mærkes i statistikken.

Se også: Volkswagen dropper 'Das Auto' - se det nye slogan her

Det betyder, at mens den kompakte 208-model fra Peugeot i 2014 kun blev solgt i 5700 eksemplarer og Volkswagen Up i mere end 10.000 eksemplarer, så var finalen i år anderledes tæt med henholdsvis 7955 og 7945 solgte af de to modeller.

Vinder for fjerde år i træk
Desværre for franskmændene var den store indsats på det danske marked ikke nok til at sikre førstepladsen, så for fjerde år i streg blev Volkswagen Up den mest solgte bil på det danske marked.

Se også: Megabøde på vej: BMW straffet for alvorlige sikkerhedsfejl

Til gengæld kan Peugeot glæde sig over, at det samlede salg for Top 20-modellerne 108, 208 og 308 var på 19.056 styk, mens Volkswagens tre mest populære modeller - Up, Polo og Golf - blev solgt i 17.334 eksemplarer. Samlet set er Volkswagen dog fortsat det mest solgte bilmærke i Danmark.

Herunder kan du se den samlede liste for de 20 mest solgte biler i Danmark 2015:

Se også: Kør sikkert på skiferie: Sådan er reglerne for vinterdæk i udlandet

Salg af biler i Danmark 2015
MærkeModelAntal
VolkswagenUp7955
Peugeot2087945
ToyotaAygo5699
Peugeot1085559
Peugeot3085552
KiaPicanto4794
VolkswagenPolo4711
VolkswagenGolf4668
ToyotaYaris4660
FordFiesta4630
RenaultClio4457
SkodaOctavia4292
KiaRio4040
OpelCorsa3923
SkodaFabia3896
Hyundaii103658
SkodaCitigo3589
NissanQashqai3539
Hyundaii203536
CitroënC33365

 

Kilde: De Danske Bilimportører

Biler Mest læste

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen