Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Tøm sparegrisen: Jerry Seinfeld sælger tre sjældne Porsche-modeller

Nu kan du få fingrene i tre historiske biler, som den amerikanske komiker har gemt dybt under jorden

  • De tre sjældne bilmodeller skulle efter sigende stå i helt original stand. (Foto: Gooding & Company)
De tre sjældne bilmodeller skulle efter sigende stå i helt original stand. (Foto: Gooding & Company)

I en hemmelig kælder under storbyen New York findes en stor samling af sjældne Porsche-modeller. Det er den amerikanske komiker Jerry Seinfeld, som er ejeren af de eksklusive sportsvogne, der stammer fra mange forskellige årtier.

Se også: Audi punger ud for model-navne fra Fiat

Men nu skal der skiftes ud i garagen, og derfor den stenrige komiker sendt tre af sine elskede sportsvogne på auktion. Her forventes de at kunne indbringe, hvad der svarer til mindst 60 millioner kroner.

Seinfeld er glad for Porsches modeller. Senest har han blandt andet købt en Porsche 918 Spyder. (Arkivfoto: Charles Rex Arbogast) Seinfeld er glad for Porsches modeller. Senest har han blandt andet købt en Porsche 918 Spyder. (Arkivfoto: Charles Rex Arbogast)  

- Jeg har aldrig købt biler som en investering. Jeg tænker ikke engang på mig selv som en decideret bilsamler. Jeg elsker bare biler. Og jeg elsker stadig disse biler. Men nu er det på tide at sende dem ud i verden igen, så andre kan nyde dem lige så meget, som jeg har gjort, siger Jerry Seinfeld til auktionshuset Gooding & Company.

Verdens bedst betalte komiker
Alene den lyseblå Porsche 550 Spyder fra 1955 forventes at indbringe mellem 35 og 40 millioner kroner, mens den tre år ældre Porsche 356 og den ikoniske Porsche 911 Carrera fra 1974 står til at sikre komikeren mindst 15 og 9 millioner kroner.

Se også: Nu kan den blive din: Pavens bil til salg på auktion

Det er dog næppe på grund af pengemangel, bilerne er røget på auktion. Seinfeld stod i 1990'erne bag komedieserien med samme navn, og selvom den stoppede i 1998, kaster rettighederne til serien fortsat så mange penge af sig, at han ifølge Forbes var den bedst betalte komiker i verden i 2015. 800 millioner dollars – svarende til 5,5 milliarder kroner – skulle den 61-årige Seinfeld efter sigende være god for.

Bilerne bliver solgt på The Amelia Island Auction d. 11. marts.

Se også: Risikerer gigantisk bøde: Her kan du se det vilde Formel 1-stunt på pisten

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere
Seneste i biler
Hent flere
Biler Mest læste
Hent flere
EKSTRA Forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen