Toyota Aygo: Ikke god nok længere

Toyota Aygo har fået et lille facelift, men det ændrer ikke på at bilen er gammeldags

Versionen Touch Spice koster 120.000 kr. og giver dig blandt andet denne friske farve på instrumentbordet
Versionen Touch Spice koster 120.000 kr. og giver dig blandt andet denne friske farve på instrumentbordet

Den er tæt på at være Danmarks bedst sælgende bil, men bestemt ikke en af de bedste. Det kan vi sige efter at have kørt en uge i den seneste, faceliftede udgave af Aygo.

I og for sig er Aygo tiltalende med sit meget spartanske indre og ligefremme køremåde, men det er bare ikke godt nok i 2012.

Skal vi være flinke, er der fem gode ting at sige om Aygo. Den bringer dig tørskoet frem, er billig, gennemprøvet og økonomisk. Faktisk så har Toyota Danmark bedste finansieringstilbud for tiden. Og så kan du få den leveret på tre uger.

Det kan man ikke sige om VW Up og Kia Picanto. Men så er alt godt også sagt.

Fin navi
Åh jo, en ting til - sammen med faceliftet kan du købe det yderst velfungerende navigations/bluetooth-interface til 8.000 kr. Det er noget, der dur!

Det største problem er at Aygo er primitiv i forhold til moderne konkurrenter som VW Up, Skoda Citigo og Kia Picanto. Primitiv i indretningen og primitiv i køremåden. Jeg kan tilgive de tåbeligt udformede betjeningsgreb til varmereguleringen, men jeg har virkelig svært ved støjen: Den lille og i øvrigt fine 3-cylinder-motor buldrer løs, så man skulle tro at isoleringen bestod af madpapir (i Toyota-kvalitet med tre års garanti naturligvis).

Prøv ikke en VW Up
Det næste er bagagerummet som er uanvendeligt for andet end daglige indkøbsvarer. Men okay, kommer du fra en 10 år gammel bil i samme klasse, vil du sikkert ikke blive generet af det, men hvis du har planer om at købe Aygo eller en Citroen C1/Peugeot 107 bør du love dig selv ikke at prøve en tur i en VW Up. For så bliver du aldrig rigtig glad for din Aygo.

Og så er der sikkerheden. Ingen af de små biler er helt oppe at ringe hvad angår kollisionssikkerhed, men trillingerne er bare ikke tidssvarende længere …

Men uanset at det ikke er en bil, som vi kan anbefale, er vi helt klart over at Aygo fortsat vil kapre sin andel af køberne - alene fordi bilen er en Toyota.

1 af 3 Versionen Touch Spice koster 120.000 kr. og giver dig blandt andet denne friske farve på instrumentbordet
2 af 3 En fuld læderkabine. Og så i en Aygo! Pris 14.000 kr.
3 af 3 Skal vi være flinke, er der fem gode ting at sige om Aygo. Den bringer dig tørskoet frem, er billig, gennemprøvet og økonomisk. Faktisk så har Toyota Danmark bedste finansieringstilbud for tiden. Og så kan du få den leveret på tre uger
kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen