VW Up stadig bedre end Toyota Aygo

Test: Toyota Aygo er blevet mere voksen og nærmest cool. Men VW Up er stadig en bedre bil - på stort set alle punkter

  •  Toyota Aygo er ført up to date med det nye design. Toyota-testbilen er dog stylet, mens VW Uppen er uden trim, spoilere og specialfælges: Fotos: Christian Schacht
Toyota Aygo er ført up to date med det nye design. Toyota-testbilen er dog stylet, mens VW Uppen er uden trim, spoilere og specialfælges: Fotos: Christian Schacht

Hvem er i front; Beatles eller Rolling Stones, Coca-Cola eller Pepsi eller for den sags skyld Barcelona kontra Real Madrid?

Dysten mellem Toyota Aygo og VW Up er i samme stil gået hen og blevet en nyklassiker i mikroklassen.

cl%2014.083.001.jpg Topfart - 13. jul. 2014 TV-test: Trillingerne er bagude  

VW Up har de sidste to år siddet på tronen som Danmarks mest solgte bil, fulgt af gamle Aygo med rødder tilbage til 2005. Men nu er der en ny generation på banen, og vi lader de to krydse klinger, velvidende, at Aygo deler konstruktion med Citroën C1 og Peugeot 108 og de primære konklusioner dermed kan overføres til dem.

Toyota stiller op med en Aygo bestykket med den 1,0 liters motor på 69 hk og X-press-udstyr til 113.995 kr., som ventes af blive en af de mest solgte, mens VW er klar med en Up Life med DK-pakke og 60 hk til 112.994 kr.

Udstyr: 1:0 til Aygo
Begge har fem døre, aircondition og et multimedieanlæg, men Toyotaen er langt mere veludstyret med bakkamera, betjening i rat og 15 tommer alufælge, ud over den fartcomputer og kørecomputer, som Uppen også har. Folkevognen har kun p-sensor. Altså 1–0 til japaneren fra start. Aygo kan også styles i langt højere grad end Up. Derfor har importøren ikke kunnet nære sig for at gejle Toyota-testbilen med stafferinger, spoilere, ekstra stylede fælge og læderinteriør, så den ligner noget, som er taget ud af et Playstation-spil.

Støj: 1:0 til Up
VW Up, der stiller op i ordinære klæder, er nærmest lige så afdæmpet og snusfornuftig som Merkel i plissenederdel. Men den lille VW kan ligeledes styles, mens den almindelige Aygo også er er mere afdæmpet. Så det tager vi højde for.

Aygo bygger på samme undervogn som forgængeren, og byder derfor på de samme mål, mens motoren er optimeret og karrosseri samt interiør er nyt.

Den er på alle måder forfinet i forhold til første generation, hvor den nu fremstår langt mere afdæmpet, og hvor den kabinebulder, som kendetegnede forgængeren, er væk. VW Up - som snart har tre år på bagen - er dog både større og mere raffineret.

Uppens bagagerum, bagerst, giver mulighed for regulære familie indkøb, mens Aygos er så lille, at det virker som en ubrugelig gimmick Uppens bagagerum, bagerst, giver mulighed for regulære familie indkøb, mens Aygos er så lille, at det virker som en ubrugelig gimmick  

Soliditet: 1:0 til Up
Det mærkes det øjeblik, du tager i døren. Folkevognen er mere solid end den blikagtige fornemmelse, Aygo byder på. Interiøret er til gengæld klart mere ungdommeligt og sprælsk i Aygo, hvor den store 7-tommers farve multimedieskærm troner i midten. Den har Toyotas X-Touch multimediesystem med bakkamera som den eneste i klassen.

Up er pænest bygget, men den lille skærm er langsom at betjene og gnidret at læse Up er pænest bygget, men den lille skærm er langsom at betjene og gnidret at læse  


Skærm: 1:0 til Aygo
Det er letbetjent med sine store ikoner, og iphonen får forbindelse med det samme. Det sker ikke på den gnidrede 5 tommers Garmin-skærm i Up, som virker antikveret og sværere at bruge. Funktioner er også meget begrænsede. Vi har dog ikke prøvet det nye Mirror-link i Aygo - det fungerer nemlig kun sammen med Android-telefoner. Mirrorlink er et system, hvor du downloader apps til din smartphone og så at sige spejler dem i bilens display. Vi har dog prøvet det for en måneds tid siden i Citroen C1 - og der fungerede det ikke:  cl%2014.083.001.jpg Topfart - 13. jul. 2014 Trillingerne er ikke gode nok

Aygo har klart det mest ungdommelige interiør, hvor den store multimedieskærn dominerer i midten. Finshen er dog ikke på niveau med Uppen. Aygo har klart det mest ungdommelige interiør, hvor den store multimedieskærn dominerer i midten. Finshen er dog ikke på niveau med Uppen.  

Plads: 1:0 til Up
Du sidder bedre i Up, hvor finish og betjening virker mere gedigent og på bagsædet henter Folkevognen især point.

Den er 3,54 meter lang med en akselafstand på 2,42, mens Aygo er otte cm kortere med 3,46 meter, samt en uændret akselafstand på 2,34 meter. Det betyder, at voksne bagi her må lade benene stritte ud på hver side af forsæderne for at kunne være der. Her er lige tilstrækkeligt med plads i Uppen. Aygo er mindre.

Uppen har den største længde og akselafstand. Det giver lige nøjagtigt nok plads til voksen benplads på bagsædet Uppen har den største længde og akselafstand. Det giver lige nøjagtigt nok plads til voksen benplads på bagsædet  

Hovedhøjden er ok i begge, hvor hårtoppen snitter loftet. Samme forhold gør sig gældende i bagagerummet, hvor de flere liter i Uppen giver den 251 af slagsen mod Aygos 168 liter.

Økonomi: 1:0 til Aygo
Ingen af motorerne er rakketter og kræver tålmodighed i trafikken, men forbruget hos begge er lavt. 26,3 km/l for Aygo og 24,4 km/l i en Up. Altså på papiret genvinst til Aygo. Tallene er dog kun at regne med, så længe du ikke rammer motorvejsfart eller i bykørsel. En lille motor som bliver presset for at du kan komme frem i trafikken bruger meget brændstof. Når man træder speederen i bund fortæller man motoren: nu skal vi fremad - blæse være med brændstoføkonomien.

Motorgang: 1:0 til Up
Aygo har beholdt det rappe antrit og fræsende fornemmelse af ivrig hundehvalp, mens Uppen er mere tilbagelænet – og dæmpet.

Selv om den fræsende motor blevet mere økonomisk, er den trods alt ikke så kultiveret som VW-gruppens.

Folkevognen byder også på en mere nuanceret og komfortabel undervogn, som bedre sluger småhuller, kontra japaneren, hvor de kan slå igennem.

Gearskifte: 1-0 til Up
Begge biler styrer godt, men Up er mest præcis at køre rundt med. Gearskiftet er blevet meget bedre i Aygo, og er nærmest en fornøjelse i forhold til forgængeren, men Uppens er stadig mere akkurat i sin skiftemåde.

Støj: 1:0 til Up
På motorvejen mærkes det, at Toyotas teknikere har fået taget toppen af forgængerens støjniveau i kabinen. Alligevel er der meget vindstøj, rumlen og resonans fraa udstødningen, hvor Uppen er meget mere civiliseret og en bil, du sagtens vil kunne køre længere ture i. Det bliver en noget mere anstrengende affære i Aygo.

Sikkerhed: Uafgjort
På sikkerhedsfronten byder VW Up på 5 Euro NCAP stjerner efter den nu forældede 2011-norm, mens Aygo endnu ikke er testet. Til gengæld har den seks regulære airbags, mod kun fire i Up. VW tager omvendt et stik hjem med City Emergency Brake, som bremser bilen ned i bytrafik op til 30 km/t, hvis man er uopmærksom på forankørende, der pludselig stopper op.

Up en klar nummer ét
Toyota, Peugeot og Citroën har med Aygo, 108 og C1 gjort bilerne meget mere forskellige end VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii. Her startprisen 79.990 kr for PSA-modellerne, mens den billigste Seat Mii koster 79.900 kr. Den billigste Up lander som billigste Aygo lige under 90.000 kr.

Der er ingen tvivl om, at VW Up stadig sidder på tronen. Den giver mere funktionalitet, er mere gedigen og er på alle måder en rigtig bil.

Masser af funktionalitet
Hvis du ikke har pladsbehov, er der masser af bynær funktionalitet og køreglæde i Aygo, der især har den store multiskærm og bakkameraet som store plusser.

Fans af de nuværende biler fra Toyota, Citroen og Peugeot vil da også straks føle sig hjemme i den nye Aygo, som klart er forbedret i forhold forgængeren.

Støjende stoftag
Aygo og Co. har dog en ekstra trumf i ærmet, nemlig de halvåbne modeller med stofrulletag, som hos Toyota hedder X-wave. De koster her fra 157.000 kr. med tre døre og giver mulighed for at gøre Aygo til en lomme-livsstilsbil. De åbne modeller er i øvrigt meget billigere hos Citroën og Peugeot, der så godt nok har mindre udstyr. Inden du køber det skal du nok prøve én der har det. Vores oplevelse med taget er at det giver et kollosalt bulder i kabinen. En lille, hård plastskærm forsøger at bortlede vinden fra kabinen - men den støjer i sig selv helt absurd meget.

Vi har prøvet det i C1 og Aygo - og vi har prøvet det i en forseriemodel af Aygo. Begge støjer ad hekkenfeldt til - ifølge Toyotas pressechef Anders Tystrup har vi dog stadig til gode at prøve det i en produktionsudgave af Aygo, hvor konstruktionen skulle være anderledes end i C1.

Set med snusfornuftige briller henvender Aygo sig mest til unge eller ældre med mindre plads- og kørebehov. Hvis der skal en lille familie ombord peger pilen mod Up, eller den noget større Hyundai i10.

Design handler om smag - vores mening er, at Aygo ser mest moderne ud Design handler om smag - vores mening er, at Aygo ser mest moderne ud  

 

Aygo vs. Up

 

Toyota 1,0 VVT-i Aygo X-press

Pris:113.995 kr.

Forbrug: 26,3 km/l EU-snit

CO per km: 88 gram

Grøn ejerafgift: 290 kr. halvårligt

Motor: Trecylindret motor på 1,0 liter

Ydelse: 69 hk

Moment: 95 nm

Topfart: 160 km/t

0-100 km/t: 14,3 sek.

VW Up life

Pris:112.994 kr.

Forbrug: 24,4 km/l EU-snit

CO per km: 96 gram

Grøn ejerafgift: 290 kr. halvårligt

Motor: Trecylindret benzinmotor på 1,0 liter

Ydelse: 60 hk

Moment: 95 nm

Topfart:161 km/t

0-100 km/t: 14,4 s

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere
EKSTRA Forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen