Pickup til pænt brug

Test: Den nye VW Amarok Pickup med V6-motor på 224 hk og hvide plader byder på både plads og vitalitet

Den store Amarok pickup folder sig nu også ud som personbil på hvide plader. Den er forholdsvis komfortabel og bevæger sig ind i SUV-land. Foto: Jens Overgaard
Den store Amarok pickup folder sig nu også ud som personbil på hvide plader. Den er forholdsvis komfortabel og bevæger sig ind i SUV-land. Foto: Jens Overgaard

VW Amarok 3,0 V6 8g aut. 4Motion Aventura

4

Jylland er i sigte, Storebæltsbroen indtaget, og kursen er støt. Hvis det ikke lige var for de fire store 20 tommer aluhjul i hjørnerne, så kunne vi lige så godt befinde os i styrehuset på en af de hedengangne færger mellem landsdelene.

Oplevelsen af langturs-komfort er nemlig lige så udpræget bag rattet af den monstrøse Amarok, vi tester.

Volkswagens store pickup har ikke alene fået et omfattende facelift, tyskerne har også smidt de fircylindrede motorer på porten og erstattet dem med mere moment-stærke V6’ere, mens der også er kommet modeller på hvide plader med plads til fem i programmet, hvilket gør den interessant for flere end håndværkere og hestefolk.

Se også: Måske verdens mest effektive firehjulstræk i ny Audi-SUV

Det er bagsædeversionen i topudstyrsudgaven Aventura med ottetrins automatgearkasse, 4Motion-firhjulstræk og den største af de i alt tre 3,0 liters V6-motorer på 224 hk, vi tester.

Pris: 838.380 kr., men det kan gøres godt 200.000 kr. billigere, hvis du vælger en Comfortline med 204 hk.

Den 5,25 meter lange Amarok var i 2010 VW’s indtog i pickup-klassen som en praktisk arbejdshest for professionelle med brug for stor frihøjde, terrænegenskaber og med plads til at have noget på ladet eller krogen.

Modellen kom fra starten kun som dobbeltkabine. Derfor er knopskydningen med en hvid plade-version, hvor der er sat en sæderække ind bagerst i kabinen, en naturlig udvikling.

Kabinen har fået et løft ved faceliftet og er med udstyr som storskærm og DAB-radio meget civiliseret. Foto: Jens Overgaard
Kabinen har fået et løft ved faceliftet og er med udstyr som storskærm og DAB-radio meget civiliseret. Foto: Jens Overgaard
 

Flere om buddet
Det skal især ses i lyset af, at bilfabrikkerne forsøger at udfylde alle nicher, mens konkurrenter som Nissan Navara, Toyota Hilux, Isuzu D-Max og Ford Ranger disker op med lignende modeller.

Fra egne rækker er en stor SUV som VW Touareg da også en af de modeller, som en Amarok kunne være et alternativ til. Du er dog ikke i tvivl om, at bilen er fundamentalt anderledes, allerede når du løfter benene, træder højt op og sætter dig ind i den kantede kabine.

Den 3,0 liters V6-motor med et moment på 550 Nm er en perle, som giver den tunge bil liv. Den er dog også tørstig. Foto: Jens Overgaard
Den 3,0 liters V6-motor med et moment på 550 Nm er en perle, som giver den tunge bil liv. Den er dog også tørstig. Foto: Jens Overgaard
 

Her er der til gengæld godt overblik i trafikken. Du skal dog lige have styr på verdenshjørnerne i den 2,23 meter brede bil, som kræver opmærksomhed i snæver bytrafik, og hvor p-sensorer og bakkameraet er et must ved byparkering.

Se også: Dristigt designet MPV

Her er det positive den nye V6-motor, vi altså tester i den kraftigste motorisering. Her er klart en forskel fra den gamle firbenende motor på 163 hk, hvor vi savnede saft og kraft. Der er masser af power i V6’eren, der leverer et moment på hele 550 Nm fra 1.400 til 2.700 omdrejninger. Det giver mulighed for en acceleration fra 0-100 km/t. på 7,9 sekunder, hvilket er særdeles hurtigt for en pickup.

Den store Amarok pickup folder sig nu også ud som personbil på hvide plader. Den er forholdsvis komfortabel og bevæger sig ind i SUV-land. Foto: Jens Overgaard
Den store Amarok pickup folder sig nu også ud som personbil på hvide plader. Den er forholdsvis komfortabel og bevæger sig ind i SUV-land. Foto: Jens Overgaard
 

Tørstig motorvejskrydser
Det hele er godt pakket ind og støjsvagt leveret af den ottetrins gearkasse. Noget som gør den 2,2 tons tunge bil nærmest legesyg og en fornøjelse at tumle med i overhalingssporet på motorvejen. Nogen svingæder på snoede sogneveje bliver den aldrig, og det er heller ikke meningen for Amarokken, der først og fremmest har sin force som en behagelig motorvejskrydser.

Se også: Toyotas nye cityjeep: Sportslig crossover som er sjov at køre

Forbruget, som på papiret er 12,8 km/l, er ikke noget at prale af. Vi nåede et gennemsnit på 9,8 km/l med megen motorvejskørsel.

På bundlinjen står en bil, som stadig er mere rustik end Touareg, men som er så civiliseret, at du godt kan leve med Amarokken som hverdagsbil. Som udgangspunkt er det dog en bil, de fleste vil vælge ud fra de praktiske egenskaber som det primære, hvor de så får komforten og siddepladserne.

Hvis du kun går efter en høj bil med terrænegenskaber, er en SUV alt andet lige mere civiliseret.

Teknikken

VW Amarok 3,0 V6 8g aut. 4Motion Aventura

Pris: 838.380 kr. plus levering.

Forbrug: 12,8 km/l

CO2 per km: 204 g

Grøn ejerafgift: 2.350 kr. halvårligt

Motor: V6-dieselmotor på 3,0 liter

Ydelse: 224 hk

Moment: 550 Nm/ 1.400-2.750 omdr.

Topfart: 191 km/t.

0-100 km/t.: 7,9 sek.

L/B/H: 5,25/2,23/1,83 meter

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen